- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
119

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger 1815-1816

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Maal og Ende« - det var »Vaulundurs Sten«, han,
som han havde udtrykt sig i Noureddin-Brevet til
Oehlenschläger, nu atter var paa Spor efter, medens
Aladdin paany havde viist Alverden, at han endnu
ejede og evnede at gnide »den forunderlige Lampe«,
Denne Gaade, der udsattes »som Prisopgave for aandelig
Levende«, og med hvis dybsindige Tanker megen Leg og
overfladisk Aandrighed er sammenvævet, sysselsatte
Almenheden og sin Forfatter ogsaa en Del af det
følgende Aar 1816. Løsninger forsøgtes af WEYSE,
THIELE, HEIBERG o. Fl., men navnlig førte Gaadens
Fremsættelse til en højst ejendommelig Kamp-Episode
med GRUNDTVIG, der i »Rimelige Strøtanker ved
Kalundborgs i Livet vel meriterede Stads-Satyricus
Jens Baggesens Grav« anonymt gav en poetisk
Karakteristik af Baggesen, som satte denne i den
højeste Forbauselse, baade fordi den ukjendte
Digter imponerede ved en Tankedybde og et Skarpblik,
der langt overtraf alle de øvrige Modstanderes, og
fordi de haarde Domme, han fældede over flere Sider
af Baggesens Digterliv, ramte den saaledes Stemplede
med en Sandhedskraft som hans egen Samvittighed,
i den Grad at Baggesen paa et enkelt Punkt af denne
vidtløftige litteraire Kontrovers aldeles tabte
Besindelsen og i en ligefrem pathologisk mærkværdig
lidenskabelig Oprevethed forbandede sin Modstander,
»den bagvendte Morten Luther«, som en Udsending af
Mørkets Magter. Men med den vidunderlige Elasticitet,
hvormed Naturen havde udstyret Baggesen som Modvægt
mod hans umaadelige Sensibilitet, fandt han snart sin
vanlige Tone igjen, og om Indignationen end ikke er
helt bragt til Taushed i efterfølgende Henvendelse
»Til Hejmdal«, har den dog gjenvundet den letflydende
Baggesenske Forms spillende Udtryk, ligesom den hele
Tone viser et forandret Blik paa Modstanderen, efter
at Grundtvig havde navngivet sig og Baggesen i hans
Optræden havde skimtet Muligheden af en værdifuld
Allieret i den polemiske Konstellation:

Beslægtede, som Lys og Varme der,
hvor Straaler spille,
er jeg og Du i Mørkets Samfund her,
min Sangs Broerlille!
Beslægtet er min Aand med din, ej blot
i Smil paa Læben,
men og, med dyb Foragt for Tidens Spot,
i hellig Stræben.

Men mener Du, fordi jeg nemmed din
miskjendte Gaade,
at Du som Ingenting nu ogsaa min
ret nemt kan raade?
Fordi som Barn jeg lege kan med Dig,
Søn af min Moder!
er neppe sagt, Du lege kan med mig,
din ældre Broder!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free