Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger 1815-1816
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sentimentalitet, der præger dets Behandling - en
Følge af eller et Offer til Tidsretningen. Denne
Opgave lod Baggesen, som sagt, ligge og holdt sig
til den ulige lettere: Sønderlemmelsen af »Ludlams
Hule« i Anledning af dette Syngestykkes Opførelse i
Jan. 1816. I sit nye Maanedsskrift »Danfana« besørgede
han i en Række Artikler denne Nedslagtning efter alle
Kunstens Regler, ikke ihukommende sin egen Ytring fra
den komiske Ungdomsdigtning om det Haabløse i den
Gjerning at slaa en død Mand ihjel. »Ludlams Hule«
betegnes som »den syvende store Prøve paa vor sceniske
Tyrans næsten mageløse Foragt for alle Smagens Love og
alle Kunstens Regler«, imod hvilken det er Pligt at
skride ind. »Streng Kritik er, saaledes som Sagerne nu
staa, Parnassets eneste, og desto mere trængende
Fornødenhed. Paa Genialitet, Talent, Frembringelses-
Evne, Frugtbarhed i samme og overalt poetisk Geni
(forsaavidt man er bleven temmelig enig om, at dette
bestaaer i kraftig og tøjleløs Fantasi) har vi ikke
blot ingen Mangel, men iøjnefaldende Overflod - ikke
at tale om, at vi tælle ligesaa mange Poeter i de
sidste Tider som Studenter, hvis ikke flere. Kunsten
maa for Alting indsættes igjen i sine gamle strenge
Fordringer og hævdes i dens hellige Grændser;
Aartusinders evige Mønstre maa paany henstilles paa
den dem tilkommende Plads, og Ordenens, Simpelhedens
og Fuldendelsens Ideal maa ophænges til Skue for ædru
Tænksomhed i det ryddede Smagens Tempel. Men førend
Øjnene kunne opklares for den mulige Skjønheds
kunstige Tillokkelser, maa de aabnes for den virkelige
Hæsligheds naturlige Modbydeligheder. En reformerende
Kritik begynder derfor ikke med Anprisningen af det
Gode, den vil gjøre Plads for, men med Dadelen af det
Slette, der først maa forjages.« Vil Nogen spørge,
hvorfor Baggesen har valgt »dette forresten Kritik
uværdige Syngestykke« til Vehikel for disse
Betragtninger, saa er Svaret, at »den fornemste og i
vore Tanker fuldkommen tilstrækkelige Grund til en
udtømmende Ransagelse af det Dybe deri er dets
romantiske Fuldstændighed som Gjenstand for den
kritiske Skalpel. I denne Ludlams Hule spøger nemlig
ikke blot Mo’er Ludlam og den hvide Kone, men fast uden
Undtagelse alle den nyere tydske Ex-Poesis mangfoldige
Barbarismers ellevilde Gjenfærd. Vor udførlige Kritik
heraf er altsaa langtfra at være en blot Fægten med
Skyggen af et Oehlenschlägersk ubegavet Arbejde,
tvertimod en motiveret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
