Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger 1815-1816 - Fejdens sidste og bitreste Afsnit 1817-1820
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Borgeren.
Nej, jeg takker for den Ære!
Glemme mig og Land og Stat -
det var altfor desperat!
Jeg er intet Barn, min Kjære!
Digteren.
Heller ikke være vil -
trods vor store Mesters Lære?
Saa forstyr ej mer et Spil,
som Du ikke hører til;
gaa din Vej og lad os være!
Aargangen 1816 af »Danfana«, hvis fleste Numre
havde været fyldte med polemisk Sprængstof, klang
ud i den fredeligt bevægede Stemning, i hvilken
denne Kjærlighedens Efteraarssol havde hensat den
letbevægelige Digter. Den ender med det dejlige Digt
»Naar Børn sig om mig slynge ved snurrigt Eventyr«,
hvis vemodsfuldt gribende Slutningsstrofer lyde
saaledes:
En Huldflor af Kjærminder
jeg gjemmer i mit Bryst,
som end dets Harpe binder
til Barnekrandsens Lyst.
Omsmilt af Emma-Blikke [1]
selv under sølvgraa Haar
jeg veed, den visner ikke,
før Hjertet mer ej slaaer.
Thi mangt et Held forsømte
jeg i mit Sanger-Liv,
selv mangen Pligt bortdrømte
mig Harpens Tidsfordriv;
jeg tabte, spildte, glemte,
hvad Verden har og veed -
men hvad mit Indre gjemte,
var Dig, Uskyldighed!
Strax i Begyndelsen af Aaret 1817 blev Baggesen
imidlertid reven ud af sin erotiske Idyl og brat
slynget ind i en af den langvarige Strids skrappeste
Episoder. Han havde som Feststykke til Kongens
Fødselsdag skrevet Operatexten »Trylleharpen« , som
Kuhlau havde sat Musik til. Et Par Dage før Opførelsen
averteredes som nylig udkommen en Piece, betitlet:
»Om en højst mærkelig Lighed imellem Trylleharpen,
saakaldet originalt Syngespil af Baggesen, og samme
Stykkes Original, af P. HJORT«. Allerede Titelen var
sensationel nok, men Skriftets Indhold var det endnu
mere, thi Side om Side med første Akt af Baggesens
Stykke var der aftrykt en tydsk Syngespil-Text,
af hvilken den danske viste sig at være en temmelig
nøjagtig Oversættelse - saa nøjagtig, at den fuldt ud
kvalificerede til Betegnelsen Plagiat, hvis man ikke,
begrundet paa de tilføjede Oplysninger, vilde betragte
Tilegnelsen som ligefremt Tyveri. P. Hjort paastod
nemlig, at den af Baggesen benyttede tydske Text var
bleven indleveret til Theatret i hans Direktionstid,
og at han ulovlig havde tilvendt sig den og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
