Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejdens sidste og bitreste Afsnit 1817-1820
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veroneses Maleri »Bryllupet i Kanaan«, de gamle Sprog
»Sanskrit og Panskrit«, »Silden har koldt hvidt Blod«,
»Klogskab uden Fornuft er Daarskab«, o. m. m.). Han
begyndte en Række, med større og mindre Mellemrum
udkommende »Breve til Adam Oehlenschläger fra Jens
Baggesen«, i hvilke han fingerede den Forudsætning,
at de oehlenschlägerske Rejsebreve umulig kunde have
den store Digter til Forfatter, men at her forelaa et
frækt litterairt Bedragen, et skammeligt Misbrug af et
berømt Navn, som det var Pligt at gjøre opmærksom paa
og om muligt afsløre. »Du har formodenlig aldrig selv,
min gamle, fordums unge Ven og Lærling! læst de Breve,
der ere udkomne her under Navn af »En Rejse af
Oehlenschläger«, og som unge, gale Poeter og gamle,
enfoldige Prosaister ere naragtige nok til at tro, at
Du virkelig med dit eget Geni, hvis ogsaa med din egen
Pen, skulde have været istand til at skrive. Det er
højst begribeligt, at Du ikke har læst dem, og i mine
Tanker ligesaa tilgiveligt som begribeligt, thi jeg har
selv havt usigelig megen Umage dermed, uagtet jeg har
en halvhundredaarig Øvelse i at lægge sammen. Du ligger
nu engang i en saa dyb, sød og rolig Søvn paa dine, med
de første, heldige Arbejder fortjente Laurbær, at Du
ikke let kan lægge Mærke til det Vand, der skyller ned
paa dem, kom det ogsaa fra Dig selv i Drømme. Sandelig!
det er og bliver en evig Sandhed, at den, som sover,
synder ikke, idetmindste sikkert ikke, naar han sover
saa trygt som Du. Og hvorfor skulde Du ikke sove, kunde
man sige, fra det Øjeblik af Du havde opnaaet al den
litterarisk kejserlige Glorie og al det klokkerlige
Velliv, en nordisk Digter kan ønske sig - fra det
Øjeblik af, der var Intet mere for Dig tilbage
at vaage for!« Men - hedder det saa længere henne
i Baggesens Brev - »jeg elsker Dig endnu for højt,
min gamle Kjæledægge! til ikke at ville forebygge
dette [en total Indslumring med urolige Drømme],
hvis det staaer i min Magt; og jeg har desuden endnu
een klækkelig Grund til at gjøre mig al mulig Umage
for at vække Dig. Det er mig nemlig utaaleligt,
at Folk skal tro, at hin dumme Rejse, som tillægges
Dig uskyldig Sovende, virkelig er af min fordums Ven
Digteren Adam Oehlenschläger. Det er mig uudstaaeligt,
iblandt Andet for min egen Skyld, der i Grunden,
med Hensyn paa den lærde Verden og Eftertiden, har
den største Skam deraf, hvis det bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
