Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fejdens sidste og bitreste Afsnit 1817-1820
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nedskrevne Digt »Vidunderlig Slutning« anvendte
han Stykkets Fabel til en Hylding af dets Digter:
Velkommen - blænder ej mig Aandens Lyn;
og blænder det mig og, velkommen dog -
velkommen blot for Lynets Skyld i Mulmet,
Du vakre lille Hyrdedreng! I Dig
gjenkjender jeg min i et Afgrundssvælg
nedstyrtede, død troede fordums Søn.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Som Barn igjen Du stiger af din Grav
med Hyrdetasken og med Slyngestav -
o bliv som Barn ukyldig ved at stige!
stig op til Bækkens Kilde! der sank Sten,
find din Vaulundurs rette, runde, sande
og slyng med hellig Haand,saa stærk som ren,
den, træffende, mod Aandens Fjendes Pande! -
Opstandne Digterhjertes andet Du!
bryd lidt Dig om, nu Du skal Riget arve,
hvad i min Vrede jeg har knust itu!
sku, kjend og føl det dybt: det var din Larve!
Men denne Stemning blev ikke af lang Varighed; Striden
kom snart ind i det gamle Spor igjen. Maaneden efter
udgav Oehlenschläger sit eneste direkte Fejdeskrift
mod Baggesen, en hidsig og i høj Grad ensidig
»Erklæring til Publikum«,, besvaret af Baggesen med
et Ligvers over »Døgnparnassets Drot, den fedegode«;
Tre Aar i Bærestol at føre rundt om Land
Skjoldungen, der var død i legemlig Forstand,
skjøndt virkende hans Aand end leved - lod sig høre;
men i tre Gange tre saaledes om at føre
Skjaldungen, der er død i aandelig Forstand,
skjøndt legemlig endnu han er en holden Mand -
det maa hver rørig Aand, der lever end, oprøre.
Desværre sees deraf, foruden Hovedbrud,
at Lugt af Aanders Lig kan længe holdes ud.
»Rosenblade med et Par Torne«, 1819, blev den sidste
Bog, Baggesen udgav paa Dansk. Som Titlen antyder, har
den saavel et alvorligt som et satirisk-skjemtende
Indhold - aandfulde Digte af en Skjønhed som
»Jubelæblet eller den gamle Harpespiller« eller
Indledningsstroferne »Til Dana« og vittige Indlæg i
Dagens Strid. At Baggesen i Digtet »Extra-Nutiden«
harcellerer Ungdommens udanske Væsen og spørger:
»Hvad nytter, at det gamle danske Hjerte slaaer end
i mit og end i Grundtvigs Bryst?« forargede stærkt
de Unge, og de samlede deres Riposter i Nytaarsgaven
»Hermes« med polemiske Bidrag af POUL MØLLER (»Om
Jenses Lidenhed«), HAUCH (»Abekatten og Bjørnen«),
A.E. BOYE (»Epistel fra Just Justesen«), SIBBERN
(»Epistolæ illustrium virorum«). Bogen endte med
et »Forslag til et nyt Titelblad med Vignette til
Justitsraad BAGGESENS hidtil saakalte »Rosenblade
med Torne«.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
