Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da var dette Krav just ikke let at opfylde paa en Tid,
da Nøglen til denne »Billed-Stil« endnu næsten kun
ejedes af Digteren selv og lukkede op for en Verden,
hvis Underligheder Ingen var fortrolig med. Dette
gjælder saaledes om den 1812 forfattede og to Aar
senere i meget ændret og udvidet Skikkelse udgivne
theologisk-historiske Rimkrønike »Roskilde-Rim«
med dens Forklaring »Roskilde-Saga«, blandt hvis Digte
der dog ogsaa findes saa klartformede Romancer som de
om »Vilhelmus Bisp og Konning Svend« »Mester Ole Vind«.
1815 bragte Digtsamlingen »Kvædlinger eller Smaakvad«
en Udsigt over Grundtvigs hidtidige poetiske Produktion,
forsynet med hans egne højst frimodige kritiske Gloser
til hvert enkelt Stykke. Naar Digtet »Gunderslev Skov«
saaledes ender med, at Digteren iler med vingede
Fjed at nedkaste sig for Asernes Alter og prise de
hensovne Guder, saa tilføjer hans kritiske alter ego
nu: »At det koster mig Overvindelse at afskrive især
de sidste Linier, der ligefrem er Daarekistesnak,
kan Enhver forstaa. At det nu er Løgn, at jeg ligesaa
lidet udvortes som indvortes har nogensinde bøjet
Knæ for slige Afguder, det er da af to onde Ting den
mindste. Aldrig har nogen gammel Sten begejstret
mig, og aldrig har jeg anseet Aserne, enten som
Ide eller Mennesker, for Andet end Oprørere i Guds
Rige. Min Varme for Oldtiden var besmittet af Lyst
til Navnkundighed ved at afbilde den, og derfor
syntes ingen Toner mig for høje til at ledsage Talen
derom.« Og naar kan aftrykker sit Digt »Paa Adam
Oehlenschlagers Fødselsdag den 14. Novbr. 1809«,
tilføjer han: »Jeg maa kalde denne Ros overdreven og
usømmelig; men ligesom det er Sandhed, at Danmark
har faa Digtere fra umindelige Tider indtil Ewald,
som i højere Forstand fortjene dette Navn, saaledes
seer jeg endnu ikke rettere, end at Oehlenschlager har
været den største Digter, Danmark fostrede, og dets
eneste egenlige Tragiker. Aldrig skal jeg aflade at
sørge over, at Hakons Skjald vilde synke, til han blev
Hugos, førend, det Gud give! jeg igjen hører de gamle,
kjære Toner fra hans Harpe og Tunge,« - Samme Aar som
»Kvædlinger« udkom i Decbr. Grundtvigs Nytaarsgave
»Hejmdal«, med ikke faa smukke Digte, særlig »Et Blad
af Jyllands Rimkrønike« med den velkjendte Begyndelse:
Der er et Land saa kosteligt
alt under Nørre-Lide,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
