Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udsendtes de første Prøver af disse Oversættelser,
og 1822 forelaa Værket færdigt i sex Kvartbind
(3. Udg. af Snorre 1879, 4. Udg. af Saxo 1886). Det
er et for Grundtvig saare ejendommeligt Arbejde,
mindre en Oversættelse end en Omskrivning, en fri
Gjenfortælling af de gamle Forfattere, udført i et
Sprog, som er lagt Almuens Dagligtale saa nær som
muligt - et »Borgestue-Dansk«, som Grundtvig selv
kalder det. Det er unægtelig et Sprog, som smager af
Kjærnen og Kilden, og som Folkebøger ere Grundtvigs
Saxo og Snorre enestaaende Fænomener i dansk
Litteratur ved Fortællingens Jevnhed og Fynd. Men
selv et flygtigere Kjendskab til Grundtvigs folkelige
Aandsretning vil vække en Mistanke om, at han ikke
altid vilde formaa at holde denne sin Bestræbelse
paa den rette Side af Smagsgrændsen. I Virkeligheden
tilsidesættes ogsaa jevnlig Foredragets Værdighed
for Stilens grovere Virkninger, og saavel Plathed som
Bizarreri skæmmer nu og da den historiske Tone (som
naar det i Hellig-Olavs Saga hedder med en burlesk
Oversættelse af det islandske skosveinn, Skosvend:
»Kongen sagde til sin Støvle-Knægt: Gaa hen og slaa
Ulv Jarl ihjel!« eller naar der andensteds tales om
»Spilleværker«, som opføre »tyrkisk Musik«). At et
saadant Bondemaal maatte kunne forvanske Originalens
hele Aand, var vel just det, Islænderen REPP mente,
da han i Anledning af Snorre-Gjengivelsen tilraabte
Grundtvig de skarpe Ord: »Intet Slægtskab er fjernere
end det imellem Dem og Island, Intet er mindre
Grundtvigsk end Island og Intet mindre Islandsk
end Grundtvig.« Ej heller savnede den oldkyndige
P.E. MÜLLER Grund til fra sit videnskabelige
Standpunkt at laste »den lave Ølhus-Stil« og at anke
over en saadan Frihed i Behandlingen, at man havde
ondt ved at finde det Sted i Originalen, der svarede
til dette eller hint Sted i Oversættelsen. Grundtvig
værgede imidlertid ihærdigt for sig. »Den bondelige
Stil i Folke-Krøniken - skrev han – er intet Misgreb,
men et værdigt Kunstgreb, for om muligt paany at
lægge Menigmand Fædrenelandets Krønike paa Hjerte og
derved atter bringe den i Folkemunde, ligesom paa den
anden Side for at de mange Boglærde, som behøve det,
kan lære at tale paa Bonde-Modersmaalet om Andet end
Mødding og Muldjord.«
Der er paa sit Sted i nærværende Værk givet Prøver
baade paa Saxos latinske Text og Vedels danske
Version. Naar vi hermed jevnføre et tilsvarende Stykke
af Grundtvigs Oversættelse, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
