Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dennes Ejendommelighed klarest aabenbare sig. Man
sammenligne altsaa Text og Oversættelse i første Bind
med Grundtvigs frie Gjenfortælling her:
Det var nu i Skumringen, og man havde allerede tændt
Lys, da Svenns Drabant Ditlev, som et Øjeblik havde
været ude, stod taus og tankefuld og lod Øjnene
gaa rundt, for at udspejde Lejligheden. Der han
nu stod saaledes som En, der falder i Staver og er
nær ved at tabe baade Næse og Mund, bredte Knud sin
Kappe ud paa Gulvet og bad ham sidde ved sin Side,
men med Taksigelse for saa stor en Æresbevisning gik
Ditlev ud af Stuen; kom saa paa Timen tilbage igjen
og nikkede hartad umærkelig ad Svenn. Svenn ændsede
det ikke, førend Knud anmærkede, at Ditlev vilde
nok tale med ham. Nu rejste Svenn sig, og da Ditlev
havde hvisket ham lidt i Øret, stak alle Svenns gode
Venner Hovederne sammen og lagde deres Ord i Laget,
uden at Nogen af de Andre kunde høre, hvad der blev
forhandlet.
Nu syndes Knud at mærke Uraad. thi han gav sig
pludselig til at omfavne og kysse Valdemar, uden
dog paa hans Spørgsmaal at sige ham Aarsagen til
denne saa aldeles usædvanlige Ømhed. Imidlertid
havde Svenn ladet sig lyse ud igjennem en Bagdør,
hen i et andet Værelse, og saasnart han var borte,
styrtede hans Redskaber ind med dragne Sværd paa Knud
og Valdemar. Valdemar foer op af Sædet, svøbde sin
Haand i sin Kappe, bødede dermed af for Hovedet mod
de krydsende Sværd og gav Ditlev, som gik ham lige
ind paa Livet, et Tryk for Bringen, saa han styrtede
baglængs overende, men faldt tillige selv og slog et
stort Hul paa sit ene Laar. Uden imidlertid at tænke
paa Sligt, skyndte han sig blot at komme paa Benene
igjen og arbejdede sig igjennem hele Klyngen ud ad
Døren i den mørke Gang, hvor En vel greb ham fat i
Beltet, men beholdt kun Duskerne i Haanden.
I Sommeren 1820 udkom Grundtvigs Oversættelse af det
angelsachsiske Heltedigt »Bjovulfs Drapa«, ligeledes frit
behandleti Lighed med Versene hos Saxo, hvilke Grundtvig
med afgjort Held har omstøbt i friskere Former. Med disse
betydelige Arbejder, med Udarbejdelsen af den 1817
udkomne »Udsigt over Verdenskrøniken, fornemmelig i det
Lutherske Tidsrum«, med Afhandlinger og Poesier til
»Dane-Virke«, med Optræden i de litteraire Kontroverser
- saaledes til Forsvar for Ingemann imod J.L. Heiberg
og, som vi have seet, gjentagne Gange med vægtfulde
Indlæg i den Baggesenske Fejde - udfyldtes den altid
virksomme Forfatters nu af ingen Præstegjerning optagne
Arbejdstid. Det var dog under disse forskjelligartede
Sysler stadig Grundtvigs Haab, at han paany skulde
komme til at virke som Præst, helst i Hovedstaden.
Foreløbig maatte han dog 1821 tage tiltakke med
Kjøbsted-kaldet i Præstø, men allerede halvandet Aar
efter kom han ved den mod ham velstemte Frederik VI.s
personlige Indskriden tilbage til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
