Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forelæsninger og lagde sig efter levende Sprog,
dengang endnu et noget usædvanligt Studium. Faa
Falster havde »Gulddaasens« Forfatter Olufsen henledet
hans Opmærksomhed paa de ossianske Digtninger. De
gjorde et stærkt Indtryk paa Blichers poetiske og
noget tungsindige Gemyt, og Stemningen fra disse
skotske Taagedigte gjennemtrænger meget af Blichers
egen Ungdomspoesi. 1807 udgav han første Del af sin
meget vellykkede Ossian-Oversættelse, men inden anden
Del kunde udkomme (1809), greb atter Begivenhederne
forstyrrende ind i hans Studier og litteraire Arbejdsliv.
I Bombardementet brændte hans Bolig med Alt, hvad han
ejede, og han maatte tage Ophold i den jydske Præstegaard
hos Faderen. Senere fik han Walkendorfs Kollegium, og
efter tilendebragt Embedsexamen blev han 1810 udnævnt til
Adjunkt ved Randers Latinskole. Han holdt strax Bryllup
med sin gamle Farbroders smukke syttenaarige Enke, hvis
mørke Øjne havde sat hans Hjerte i Brand - et Ægteskab,
der blev Kilden til alle de huslige Ulykker, som førte
Blicher Trin for Trin nedad i hans følgende Liv. Længe
holdt han det ikke ud i Adjunktstillingen, der var
utilstrækkelig til at ernære den voxende Familie og
forbunden med personlige Krænkelser for Blicher. Han
tog tilbage til Faderen i Randlev og forpagtede hans
Præstegaardsavling.
1814 udkom første Del af hans »Digte«. Skjøndt de skyldes en kun toogtrediveaarig Forfatter, er Grundstemningen i dem mørk og
tung - lavt drivende Høstskyer henover den nøgne Hede. Men
Indledningsdigtets sidste Strofe viser at Digteren troede paa
sit Kald og sin Fremtid:
Mit Navn vil i de fjerne Dage mindes,
og Fremtids Børn mit Kvad forlyste vil,
naar Ingen veed, hvor Skjaldens Gravhøj findes,
og Ingen af hans Slægt er mere til.
Størstedelen af Bogen optages af det lidet betydelige
fortællende Digt »Habor og Signe«, hvis nordiske
Emne er behandlet i ossiansk Maner. Til det Bedste i
Samlingen høre de under Fællestitlen »Hjemve« samlede
smaa Livsbilleder, som slutte med de bekjendte Linier,
der male Scenenet for Blichers senere betydningsfulde
Digtning:
Min Fødestavn er Lyngens brune Land,
min Barndoms Sol har smilt paa mørken Hede,
min spæde Fod har traadt den gule Sand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
