- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
173

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ingemanns Appel til Blicher vandt ham forøvrigt
denne til Ven for Livet - han var just ikke forvænt
med Paaskjønnelse. Allerede Aaret efter udsendte
Blicher sin skjønne Hilsen til ham i »Forsang
til Jyllandsrejsen, en kjær Frænde helliget«, med
Stroferne:

Elsk mig, min Ven! naar paa Aandernes Hede
lyder min dybe, tungsindige Sang,
og naar, ved Pirren i Vandbiers Rede,
Hvislen og Brummen forfølger min Gang!

Søn udaf Danmark, vor kjærlige Moder!
vi have diet eet Fødelands Bryst -
elsk dog mit Hjerte, min elskede Broder!
om Du ej altid kan elske min Røst!

Det er dette Digt, som slutter med de saa ofte om
Blicher citerede Linier:

Skummel og graa er min fædrene Hede -
dog under Lyngtoppen Blomsterne staaer,
Lærken blandt Gravene bygger sin Rede
og sine Triller i Ørkenen slaaer!

Ved Ingemanns Tilbagekomst fra Udenlandsrejsen kvad
den stavnsbundne Blicher til Vennen sit herlige
»Hedelærkens Velkommenhjem til Nattergalen« (»Længe
har jeg savnet, o Broderlil, din Sang«).

»Jyllandsrejse i sex Døgn, udført og beskreven af
S.S. Blicher og Barberen i Nibe«, der udkom
1817 som anden Del af »Digte«, er ingenlunde
heltigjennem noget heldigt Arbejde og kunde med
sin noget snakkesalige Bredde neppe forøge Blichers
Digterry. Heri findes dog Digtene »Buhl« og »Til
Ossian«. Mærkeligst er »Jyllandsrejsen« ved de
Bebudelser, Blichers alter ego »Barberen« giver om
hans senere humoristiske og realistiske Digtning.
I samme Retning peger den 1818 udkomne Komedie
»Generalprøven i Kragehul«, men dette er ogsaa dens
eneste Adkomst til at mindes.

Ovre i Præstegaarden førte Blicher et Friluftsliv,
meget forskjelligt fra danske Poeters sædvanlige
Tilværelse, tog sin Part af Bondearbejdet og
strejfede i ledige Stunder om i Mark og Skov med
Bøssen paa Nakken. Hans økonomiske Stilling var i
disse fortvivlede Landmandsaar miserabel. Gang
efter Gang søgte han Præstekald, men forgjæves.
Saa vilde han prøve, om ikke Bøssen kunde bane
ham en Vej, og skrev et Avertissement til de
offentlige Blade, i hvilket en theologisk Kandidat
med bedste Karakter søgte Plads som Skytte eller
Skovrider hos et Herskab med Tilbud om i Fritiden
at give Undervisning i Latin, Græsk, Tydsk, Fransk,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free