Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gumba«, den hexeagtige Sandsigerinde, der blev hans
Musa, og som hvis Famulus han lod sig inspirere til
sine Fremstillinger af »Kejserdømmet Kyhlam i Maanen«
1801 blev Bredahl Student; først to Aar efter tog
han anden Examen og lagde sig efter det theologiske
Studium, men uden synderlig Lyst og afgjort uden
Kald, thi Bredahl bevarede Livet igjennem sin Barndoms
Rationalisme og udtaler sig baade i sine Skrifter og i
sine Breve saare antitheologisk. Han dyrkede Poesien i
al Hemmelighed, især efterat en ulykkelig Kjærlighed
havde sat hans Stemningsliv i stærke Svingninger,
men hans Muse var altfor blufærdig til, at han blot
et Øjeblik skulde tænke paa at offentliggjøre Noget
eller vise det til Andre. Han omtaler lejlighedsvis
blandt saadanne Ungdomsmanuskripter et, der vidner
om hans litteraire Selvstændighed. Hvor højt han
nemlig elskede Oehlenschlägers første Digtning og
hvor stærkt et Indtryk den havde gjort paa ham,
kunde han ifølge hele sin Natur og Aandsretning
umuligt billige de senere romantiske Overdrivelser
og maatte give Baggesen Ret i hans Indskriden mod
den blinde Forgudelse, der ukritisk vistes ogsaa
den nedadgaaende Digter; det omtalte Manuskript,
»Søbekaalen, hin poetiske«, kaldet og skrevet paa den
Tid, »da Tylvten grasserede«, som han selv udtrykker
sig, indeholdt »en skarp Satire over en af Hovmod
drukken Poet, der bildte sig ind, at han var en
Gud, til hvis Ære Templer oprejstes. Hans Hovmod
forblindede ham i den Grad, at han indfandt sig i
et saadant foregivet Tempel, for at lade sig dyrke,
indtil han omsider blev overbevist om, at han befandt
sig i Byens Daarekiste«.
Alt dengang som senere levede Bredahl fjernt fra
Hovedstaden, optagen af landlige Sysler og med Iver
øvende Jægerens Frilufts-Idræt, der fængslede ham til
den snedækte Mark og Skov mangen Vinternat igjennem,
naar andre Poeter laa i deres lune Fjer. Der fødtes
store Tanker og sælsomme Billeder i hans Hoved paa
slige ensomme Vandringer, men det faldt ham ikke
ind at optegne eller udføre dem, før - som han selv
fortæller - »et Tilfælde med en gammel Kjælling fik
min Musa til at stemme sit Instrument, hvilket jeg nok
vidste var til, men brød mig ikke synderlig om. I en
Skov samlede bemeldte Kjælling sig noget Pindebrænde,
der vel sagtens, i Forbund med noget Mosevand, skulde
kogt hende en Ret Kartofler og siden opvarmet hendes
gamle Skrog under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
