- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
180

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christian Hviid Bredahl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kastet sin Lire bort og taget fat paa Møggreb, Spade
og Hakke. Nu gaaer det atter løs paa Legemet, medens
Sjælen har sine gode, magelige Dage. Hovedet bruger
jeg nu slet ikke og maa stundom spejle mig, for at
faae at vide, om jeg ikke er hovedløs. Hvad skal en
Bonde ogsaa med Hoved?« Længere henne i Brevet hedder
det: »Snurrigt forekommer det mig, at jeg maa betale
Skat af Parnasset, en Banke ved Sorø Sø. Banken med
dens Træer har Akademiet tilegnet sig, men Afgiften
hviler paa mig - formodenlig en Straf, fordi jeg
engang vilde kravlet op paa den litteraire Banke af
samme Navn. Dette har saaledes forøget mit Had til
Muserne, at det vist vilde bekomme dem ilde, hvis jeg
fik Ram til dem med min Hakke eller Møgtyv. Imidlertid
vovede dog en af deres Yndlinge, Ingemann, at besøge
mig forleden Dag, og han slap med Livet.«

Det nittende Aarhundredes første Fjerdedel afrunder
sig altsaa, som det sees, ganske godt til en Periode
med et bestemt Hovedpræg: Idealismen først som Kamp
mod Oplysningstidens Materialisme, derefter udviklende
sin Ide til saadanne Yderligheder, at en Reaktion
herimod danner sig. Det Nye, som det næste Tidsrum
bringer, vil imidlertid ikke afstedkomme noget Brud
med det foregaaende; det er ingen absolut Modsætning
til det. Tvertimod, den frembrydende Realisme stiller
sig under Idealismens Banner og vil kun fornye dens
Indhold, styrke dens Form: derfor betones Kunstsiden
af Digterværket som ueftergivelig Fordring, og det nye
Stof, hvad enten det behandles pathetisk eller komisk,
lægges tilrette som tjenende en ideal Livsopfattelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free