Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Den i Kunsten overhaandtagende Dilettantisme
har udbredt en falsk Smag, som især ytrer sig i
Modbydelighed eller idetmindste Ligegyldighed for de
gamle, rene Former i Dramet. Formernes Sammenblanding
er næsten bleven en af de nødvendige Betingelser
for Publikums Deltagelse i et Digterværk, da Faa
have Stadighed til vedholdende at dvæle ved den
strenge Opfyldelse af een Digtarts Fordringer. I et
saadant Øjeblik maa enhver Digter befinde sig i en
vis Forlegenhed; thi at gjøre sig selv til Dilettant
og hjælpe til Smagløshedens Udbredelse, kan og vil
han naturligvis ikke; men paa den anden Side kan
han heller Intet udrette uden Publikums Deltagelse,
thi han bør og maa erkjende i Publikum den timelige
Magt, under hvis Herredømme han staaer, og som han
ikke blot er nødsaget, men endog forpligtet til at
adlyde. Thi ogsaa han har den samme Opgave at løse som
Theaterbestyrelsen, den at forene Smagens Fordringer
med Publikums; kun at det er betydelig vanskeligere
for Digteren end for Bestyrelsen at røgte dette
Kald. Adlyder han Publikum blindt, saa kommer han
tilsidst til at adlyde ikke Publikum, men Pøbelen;
viser han derimod Ringeagt mod Publikum og troer sin
egen Overbevisning at være den eneste infallible, saa
sletter han sig selv ud af Tidsalderens og Historiens
Bog, eller med andre Ord, saa er han ingen Digter. At
staa alene i sit Land og i sin Tid er det Samme som
ikke at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
