Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Denne Udtalelse forelaa imidlertid endnu ikke ved
den første Opførelse af »Recensenten og Dyret«, og
den offentlige Mening var nu engang blevet saa
vildledet af de dristigt fremsatte Beskyldninger, at
Stykket vel ikke vakte Opposition som indeholdende
noget Utilbørligt, men ejheller fremkaldte noget
Bifald paa Tilskuerpladsen, hvor man var bange for
at kompromittere sin Smag ved at lade sig rive med
af Lystigheden.
Heiberg besluttede da at imødegaa de vrange
Forestillinger. Han lod sine Vaudeviller holde ude
af Repertoiret i tre Maaneder og skrev imidlertid
sin fortræffelige, klare og overbevisende Afhandling
»Om Vaudevillen som dramatisk Digtart og dens
Betydning paa den danske Skueplads« (Decbr. 1826).
Af Citater i det Foregaaende ville Læserne kjende en
Del af Argumentationen. Her kan i Korthed tilføjes,
at Skriftet, efter et hvast og vittigt Angreb paa
Dilettantismen, bestemmer Vaudevillens æsthetiske
Kategori, viser dens danske Omformnings Slægtskab
med Aanden i den holbergske Komedie, dens deraf
følgende Betydning for den nationale Kunst i og for
sig og ved den Vej, den peger paa, hvorefter
sluttelig forskjellige Indvendinger mod de enkelte
Stykker sejrrigt tilbagevises, særligt den, at de
ere fordærvelige for den gode Smag. »Til de Fejl,
som mine Arbejder indeholde, hører ikke en fordærvet
Smag«, siger Heiberg og udtaler derpaa den
selvbevidste, men uimodsigelig sande Dom over sin
Digterbegavelse: »Jeg tør vel sige, at dersom mit
Geni var saa stort, som min Smag er korrekt, saa turde
jeg maale mig med hvilkensomhelst af vore Digtere.«
Skriftet gjorde sin Virkning. Da »Recensenten og
Dyret« opførtes paany i Febr. 1827, noget forandret og
navnlig noget forkortet, vandt Stykket en glimrende
Sejr og er i Aarenes Løb blevet den hyppigst
spillede af Heibergs Vaudeviller, med henimod
halvtrediehundrede Forestillinger paa Bagen. Ved
sin kunstnerisk overlegne Blanding af de mest
grotesk-komiske Figurer og Situationer med lyriske
Naturstemninger af den ædleste Skjønhed og den mest
henrivende musikalske Virkning - Dyrehavsbakkens
broget-muntre Gjøglerliv, omgivet af den stille,
grønne Bøgeskov - har denne Vaudeville faaet en særlig
Magt over danske Sind, som deri gjenkjende deres egen
Naturfølelse og Stemningsbund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
