Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alt hvad der er dialektisk, udspringe af noget
Umiddelbart, thi ellers er den tom; men det
Umiddelbare kan ligesaa lidt undvære hin Reflexion af
sig selv, thi ellers er det intetsigende. I Praxis vil
dette sige, at Kritiken med Taushed forbigaaer Alt,
hvad der ikke lader sig udvikle dialektisk, altsaa
Stoffet, som er det umiddelbar Poetiske, medens den
derimod henvender sin hele Opmærksomhed paa Planen
og Udførelsen og undersøger, hvorvidt disse ere i
Overensstemmelse med det Givne. For at iværksætte
dette maa Kritiken først være paa det Rene med de
forskjellige Digtarters Begreb, som den ikke maa have
bestemt efter Konveniens og Fordom, men have udviklet
af Poesiens egen Ide, og derpaa maa den undersøge,
hvorvidt det afhandlede Digterværk svarer til den
bestemte Digtarts Begreb. Kun dette kan kaldes Kritik;
alt Andet er kun en løs og vilkaarlig Raisonneren,
uden al Hensigt og Nytte.
Det vil indrømmes, at Heibergs Kritik, bestemt paa
denne Maade, er langt fra at fortjene den Beskyldning
for tom Formalisme, som er bleven rettet imod den i
en senere Tid, da man havde glemt, hvilken ufrugtbar
Tilstand den afløste, og hvilket nyt Ide-Indhold
den satte istedetfor den tidligere Goldhed. Ved at
fremholde Kunstsiden af Opgaven satte den en Mængde
Tanker i Bevægelse, hvis Tilværelse Ingen havde anet
kort forinden, og om det end maaske rettelig kan
siges, at den hegelske Systematik udviklede Begrebet
gjennem altfor subtile Vendinger, maa det dog ikke
glemmes, at det hele Apparat blev Heiberg et bekvemt
Vehikel til med overbevisende Prægnans og sikker Smag
nu som senere at kaste Lys over en Række æsthetiske
Fænomener af den største Interesse, ja at inddrage,
hvad man kunde kalde Hverdagslivets Æsthetik, under
en lignende Belysning.
Selve Gangen i den fra Hegelianismen udspringende
æsthetiske Betragtning vilde det blive altfor
vidtløftigt at angive her; vi maa nøjes med en
Henvisning til Afhandlingen selv i »Pros. Skrftr.«
III. Bd., saameget mere som Heiberg selv indrømmer,
at »den logiske Trehed unægtelig er en haard Nød
at knække«. Den treleddede Udvikling, som er det
fremtrædende Kjendemærke for Hegels dialektiske
Methode, idet Tankebevægelsen, i de store Hovedgrene
som i deres mindste Skud, bestandig skrider frem
fra det Umiddelbare til det Objektive, for derpaa at
havne i disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
