Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg: Lanterna magica
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvad ligner, o Sorø, din kritiske Glæde,
naar Posten er kommen fra kongelig Stad?
Ved Klangen af Hornet paa Torv og i Stræde
Du bærer Dig ganske forunderligt ad.
Du skriver og skriver og skriver og skriver,
Du skriver, vil skrive, har skrevet og skrev;
men Skriftet i poste restante forbliver,
og Publikum har der et uindløst Brev.
Dit Auxiliair-Korps Du lader marchere
med to Generaler og een Adjudant.
Mens hine paa Prosa kun polemisere,
flankerer mig denne paa Rim saa galant.
Blandt Muserne hverver han syv militaire,
og dog har han ikke syv niende Del,
thi selv han et Minus til Summen maa bære,
og følgelig mangler der stort i en Hel.
Disse Vers fremkaldte et nyt og heftigt Udbrud af
Fejden mellem Heiberg og »de tre Professorer i
Fægtekunsten ved Lidenskabernes Akademi i Sorø«. Dens
vidtløftigste Episode var Striden med HAUCH, hvor
Heiberg lagde en aldeles overlegen polemisk Færdighed
for Dagen; hans ligesaa træffende som vittige Indlæg i
denne Sag gik gjennem tolv Numre af »Flyvende Post«
(Pros. Skrftr. X.), medens Hauchs og de øvrige
Soraneres Arena var »Kjøbenhavnsposten«. Et særligt
Fejdeskrift var HAUCHS »Forsøg i den aristofaniske
Komedie«: »Den babyloniske Taarnbygning i Mignature«,
en lidet heldig Persiflage, der vel er aristofanisk i
sin personlige Tendens, men ingenlunde i Gratie og Vid.
Heiberg fremstilles som »Vaudevillemesteren«, der har
rejst to Taarne, det ene for Calderon, det andet for
Vaudevillen, og nu er ifærd med at bygge et tredie for
den »Flyvende Posts« kritiske Artikler, da det Hele
ramler sammen ved en lempelig Berørelse af Shakspeares
Aand. De sædvanlige Beskyldninger imod Heiberg ere her
iførte en overmaade sjusket metrisk Form: at han søgte
at tækkes Pøbelen, at han i daarligt Hovmod satte
Vaudevillen over alle andre Digtarter og med Ringeagt
saae ned paa Shakspeare, Holberg, Oehlenschläger m. m.
Alvor mangler ham rent, Ild, Kraft og Ide, og hans Digtes Sjæl er prosaisk, skjøndt han skjuler det snildt med poetiske Glimt, med Vittighed og Pailletter,
hedder det. »Den unge Slægt jeg smigrer for«, siger
Vaudevillemesteren; »jeg har tre Vaudeviller skrevet
om Forelskelse blandt Børn«.
Jeg snildt udspejder Mængdens Smag og roser den,
beviser dem, at deres Hys og Bifaldsraab
bestemmer ufravigelig et Kunstværks Værd -
bekjender han, og han lærer Skoledrengene sin lette
Kunst, saa de begejstret lovsynge ham:
Held Dig, Du viste mig Vej,
Vaudeviller skrive jeg skal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
