Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind / 222 (1902) Author: P. Hansen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik Hertz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Omtale af dette Stykke erklærer P. L. Møller sig renonce
paa kritiske Indvendinger: »Naar jeg i faa Ord skal
udtale en Dom om det,« bemærker han, »kan jeg kun
sige, at jeg med al anvendt Umage ikke veed noget at
udsætte paa det.« Han betegner det som »et Lystspil
af det simpleste, korrekteste Anlæg, med en ypperlig
Karaktertegning og overordenlig Renhed og Naturlighed
i Udførelsen.« Hvor sammenfattet denne Dom end er,
rammer den dog just de tre Hovedpunkter, der give
»Sparekassen« den klassiske

Hertz. Tegnet af Monies til »Nytaarsgave fra danske Digterer» 1838.

Rang i vor Litteratur:
med en Kunst, der er dobbelt stor, just fordi den ikke
mærkes som Kunst, ere Figurer fra den kjøbenhavnske
Borgerstands begrændsede Sfære sammenstillede som
sikkert ramte Individualiteter i en Handling, der er
næsten gjennemskuelig i sin Simpelhed og desuagtet
fastholder Interessen fra først til sidst, fordi vi
gjenkjende hvert Træk i den som bundende dybt i vor
Folkeejendommelighed. Paa en helt anden Maade
og med Anvendelse af helt andre Midler har Hertz
berørt Nationalitetens dybeste Strenge i sin
romantiske Tragedie »Svend Dyrings Hus«. Det er
vanskeligt at sige, fra hvilken Side dette ædle
Smykke i dansk Digtning skal betragtes for at vække
mest Beundring. Man kan fremhæve den psykologiske
Finfølelse og poetiske Zarthed, hvormed det
middelalderlige Sagn om Kjærlighedsrunernes Magt
er sammenvævet med de optrædende Personers eget
Sjæleliv, saa vi paa hvert Punkt møde begge disse
Momenter i inderlig Forening, hvorved paa en og samme
Tid det Eventyrlige bliver menneskelig sandt og det
Menneskelige eventyrligt i sin Fremtrædelsesmaade;
man kan dvæle ved den Diskretion,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>