Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Thomasine Christine Gyllembourg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anledning til Spøg og Munterhed. Mange Fremmede, saavel
Herrer som Damer, troede, fordi de dømte efter det
Almindelige, at de smigrede og glædede hende ved at
lade sig forstaa med, at hun var Forfatter; hendes
Nærmeste vidste derimod, at Ytringer af den Natur
forspildte hende den Dags Glæde. Hvor Folk dog kan
være udelikate og taktløse udbrød hun da, hvorfor
vil de nu plage mig med »de stakkels Noveller«,
saaledes kaldte hun dem altid. Hørte hun imellem, at
En tvivlede om Rygtets Sandhed, idet han mente, at de
ikke kunde være skrevne af et Fruentimmer, da blev hun
formelig glad og let om Hjertet og udbrød: »Se det er
da et fornuftigt Menneske!« Det var hendes Anskuelse,
at Kvinder ikke maatte befatte sig med Sligt, og hun
lærte ikke af sin egen Erfaring, at den, Gud giver
en Stemme, kan ikke holde Tonerne tilbage. Traadte en
eller anden Dame op i Litteraturen eller indleverede
Stykker til Theatret, da kunde hun paa den naiveste
Maade sidde og fordybe sig i Betragtninger herover,
og hun udbrød da: »Naa, skriver hun nu ogsaa! Herre
Gud! Vi Fruentimmer synes mig have nok at tage Vare
paa, uden at vi ogsaa befatte os med Sligt; det skal
vi overlade til Mændene; det Fruentimmerskriveri
duer dog aldrig noget.« Naar da hendes Børn i
Stilhed sad og morede sig over hende og omsider lidt
skadefro udbrød: »Glemmer Du da rent, at Du selv
skriver?« da kunde hun ganske rødmende vækkes af sine
Betragtninger, og rørende vare da de Undskyldninger,
hvormed hun besmykkede sin formentlige Fejl.« »Det var
engang en almindelig Tro«, hedder det sammesteds, »at
hendes Søn havde havt en stærk Indflydelse paa disse
Novellers Tilblivelse, at navnlig Stilen var stærkt
gjennemgaaet af ham. Dette er imidlertid ingenlunde
Tilfældet; de bleve saa godt som ordret trykte, som de
kom fra hendes Pen. Har Nogen Lyst til at forvisse sig
herom, er der Lejlighed nok dertil paa vore offentlige
Bibliotheker, som gjemmer Originalmanuskripterne til
to af hendes Noveller.«
Selv har Fru Gyllembourg udtalt sig om sit
Forfatterskab i et fingeret »Brev til Hr. Celestinus«
(Fl. Posts Interimsblade Nr. 31). »De ere Frugter af
Livet, ikke af Lærdom og dybe Studier«, hedder det
her om Novellerne. »Det huslige og selskabelige Liv,
de individuelle Forhold og Indviklinger ere den Kreds,
hvorfra de ere hentede, og jeg tilstaaer oprigtig,
at jeg tillægger disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
