Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som Folkelæsning i Ordets bedste Betydning. De
besidde ogsaa just de Egenskaber, der kvalificere
dertil. Hvad der først tiltrak denne Læsning en
større Læseverdens Opmærksomhed, udgjør stadig dens
endnu ikke aftagne Næringsværdi: den paalidelige
Fremstilling af jydsk Natur- og Folkeliv. Med Bøssen
over Skuldren og Jagttasken ved Lænd gjennemstrejfede
Blicher fra tidlig Morgen til sent paa Aftenen Hede
og Skov, spejdende langs de bugtede Aaløb og naaende
paa sine Vandringer ud gjennem Klitterne til det
store Hav. Derfor er intet Træk af jydsk Natur ham
fremmed, og det Heles vemodige Storhed og Skjønhed
hviler i hans Sjæl. Men som Naturensomheden oplives
af Menneskespor, saaledes søgte Blicher Tilknytning
til det Menneskelige, overalt hvor han traf det
paa sin Vej. Han er ikke en ensidig Skildrer af
Hedebonden; han kjender Fiskeren ikke mindre nøje,
og han har ligesaa sikkert Ram paa den rustificerede
Præst og den braskende Knaldproprietair som paa den
svedne Studekjører og den smidige Krybskytte; han
taler Latin med den lærde Skoles snurrige Patroner
af Hørere, og naar han træffer Østens brune Børn
paa deres Omflakken, kan han prate Rotvælsk med
dem. Hans grundige Topografi og hans Fortrolighed
med det Stabile i Folkekarakteren gjør ham det let
at gjenføde de Stedsagn, der knytte sig til Borge
og Kirker, og han har Rede paa Herremandsætternes
hemmelige Historie. Særlig spændende er hverken den
eller de andre Begivenheder, Blicher beretter, og han
komponerer ejheller med Spænding som Formaal. Hans
Fortællemaade er i høj Grad subjektiv; overalt
skimter Forfatterens Personlighed igjennem, og hyppig
indskyder han kortere eller længere Selvbetragtninger,
hvorved Novellerne gjennemtrænges af den Humor,
som er en Hovedevne hos Blichers mellem Vemod og
Lystighed svævende Digtergenius.
Mere end eet Sted i Novellerne har den Jydske
Dialekttale ganske naturligt indtaget Skriftsprogets
Plads. Det kan derfor ikke undre, at Blicher
en og anden Gang i mindre Fortællinger og Digte
fandt sig bedst tjent med at lade Dialekten give
den hele Meddelelse en forhøjet Lokalkolorit. Disse
Smaastykker omsluttes i den 1842 udkomne »E Bindstouw«
af en saare naturlig Ramme, der i sig selv har
kulturhistorisk Interesse: Karle og Piger samles
de lange Vinteraftener i Bindestuen, der holdes
paa Omgang i Landsbyens Gaarde, og for at korte
Arbejdstiden synger En en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
