Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Steen Steensen Blicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vise, en Anden fortæller en Begivenhed af sit Liv,
en Tredie et stedligt Sagn o. s. v. I alle disse
Smaastykker raader den troskyldigste folkelige
Naivetet, hvis Tone og Tankegang er truffen med
fuldendt Sikkerhed. »E Bindstouw« er et i vor
Litteratur enestaaende Værk, og da man i Blichers
Hundredaar skulde vælge et af hans novellistiske
Arbejder til Udgivelse som Festskrift, faldt Valget
som af sig selv paa dette; denne Udgave af »E
Bindstouw« er udstyret med Billeder af CARL THOMSEN
og ledsaget af en Oversættelse af P. HANSEN. Det er
særligt med Henblik paa denne og de andre kjærnejydske
Livsbilleder, der i sund Realisme ville staa som
almengyldige Mønstre mellem skiftende Doktriner, at
CHR. RICHARDT ender sit smukke Mindedigt med følgende
Strofe:
Hav Tak, Steen Blicher, Fattigmand
i Landsbypræstens Kjole!
Hav Tak, at Du trods Ahl og Sand
din Hedeplantning fik istand,
som uberørt af Tidens Tand
sig end i Lys kan sole:
Din Folke-Digtning sjælfuldt sand
har længst Dig gjort til Oldermand
for Laugets yngste Skole.
Foruden de tidligere nævnte Digtsamlinger udgav
Blicher endnu »Svithiod, Efteraarserindringer
fra en Sommerrejse i Sverig« (1837) og »Trækfuglene,
en Naturkoncert« (1838), en Række snart skjemtsomme,
snart dybt alvorlige Poesier, der vise os Blichers
Fortrolighed ogsaa med denne Side af Naturlivet,
saavelsom de Stemninger, det fremkaldte hos ham.
»Koncerten« indledes med, det gribende »Præludium«.
Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk!
Jeg hører Vinterens Stemme;
thi ogsaa jeg er kun her paa Træk
og haver andensteds hjemme.
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
det Hjertet ikke betynger,
og derfor ligeglad nu og da paa
Gjennemrejsen jeg synger.
Jeg skulde sjunget lidt mer maaske
maaske vel ogsaa lidt bedre;
men mørke Dage jeg maatte se,
og Stormen rev mine Fjedre.
Jeg vilde gjerne i Guds Natur
med Frihed spændt mine Vinger,
men sidder fast i mit snevre Bur,
der allevegne mig tvinger.
Jeg vilde gjerne fra højen Sky
udsendt de gladere Sange;
men blive maa jeg for Kost og Ly
en stakkels gjældbunden Fange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
