Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fædrelandske Emner. En Frugt af denne Paavirkning var
hos os Ingemanns fædrelandske Romaner.
Deres Suite indlededes 1824 med Digtet »Valdemar den
Store og hans Mænd« som med en Ouverture (S. 156).
Herpaa fulgte den første af de fire historiske Romaner
»Valdemar Sejr«, 1826; efter den kom 1828 »Erik Menveds
Barndom«, 1833 »Kong Erik og de Fredløse« og 1835
»Prinds Otto af Danmark og hans Samtidige«, hvorpaa
Rækken afsluttedes paa lignende Vis, som den begyndte:
med det historiske Digt »Dronning Margrethe«, 1836.
Da det store Foretagende endnu kun var et ikke fuldt
modnet Forsæt hos Ingemann, stod det noget anderledes
for hans Hu, end det i Virkeligheden faldt ud. Han
skriver herom til Grundtvig i September 1823: »Danmarks
dybe Fald og Gjenoprejsning ved Valdemar med hans store
Jævninger, Folkeaandens Død og Opstandelse ved de
store Kæmper, Herren opvakte, naar Nøden var størst -
se denne Folkets historiske Gjenfødelse, som bestandig
gjentager sig hos ethvert Folk, saalænge det ikke
skal gaa aldeles til Grunde - kunde det lykkes mig at
afbilde dette, som jeg seer det, og i en levende dansk
Fremstilling i vor Middelalderpoesis simple Former
at anskueliggjøre hin Tidsalder med dens Usselhed og
Storhed, med dens Sæder og Karakterer og tillige med
den Helhed og Enhed, som jeg ønsker: saa haaber jeg
vist, at Du engang med Glæde skal erindre den Time,
da Du ved min Hjemkomst kjærlig rakte mig din Saxo
i Haand og lagde mig ham og hans danske Mænd paa
Hjertet.« Stadig sysselsat med denne Tanke forandrede
Ingemann dog efterhaanden Planen for dens Udførelse,
som det sees af et andet Brev til Grundtvig, skrevet
Aaret efter: »Der vrimler en Hær af danske Mænd og
Kvinder i min Stue, saa jeg neppe kan rumme dem; mange
ere halv døde endnu, og mange veed jeg endnu ikke hvad
vil mig - men vil Gud, der kommer rigtigt Liv baade
i dem og mig, saa kan vi maaske om et Aars Tid tale
nærmere om dette Spøgeri. Men det er imidlertid Alvor:
at jeg ikke agter at gjøre Sandhed til Løgn eller Løgn
til Sandhed; dog troer jeg, at en poetisk Historie,
en livlig Fortælling af hin hele Tidsalder med dens
mærkelige Karakterer og Begivenheder er mulig, og
at baade Sang og Saga kan gaa Skridt for Skridt ved
Sandhedens Haand, uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
