- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
254

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


1822 var der udkommen en Samling »Morgenpsalmer og
Cantater«, efterfulgt 1825 af »Højmesse-Psalmer«,
1837 af »Morgensange for Børn« og 1839 af »Morgen-
og Aftensange« (1889 Jubilæums-Udgave med Billeder af
Carl Thomsen). Særlig hvor det er gjennem Barnemund,
Ingemann lader sin religieuse Stemning udtale sig,
naaer den et zart og dog saa lødigt Udtryk, hvis
Naturlighed ikke skæmmes af nogetsomhelst Søgt i
den Form, han giver den barnlige Andagt; dennes
tillidsfulde Fortrøstning og ved mindste Impuls
paany vakte Glæde over de mødende Fænomener vare just
Grundtræk i Digterens egen rene og barnlige Natur, Man
vil deraf kunne forstaa, at Ingemanns Psalmedigtning
overhovedet har Dinere af Lovsangens og Takkehymnens
Karakter end af den manende Straffetales. I den nu
brugelige Psalmebog vil man finde mange af dem: »Til
Himlene rækker din Miskundhed, Gud«, »Nu titte til
hinanden de favre Blomster smaa«, »Det lufter mildt i
Høst fra Velsignelsernes Hjem«, »Nu vaagne alle Guds
Fugle smaa«, »Dagen gaaer med raske Fjed«, »Glæd Dig,
Zion, glæd Dig, Jord«, »Nu ringer alle Klokker mod
Sky«, »Dejlig er Jorden« o. m. fl. Af ikke optagne
minde vi om Aftensangene »I fjerne Kirketaarne hist«
og »Bliv hos os, naar Dagen helder«.

I det skjønne Sorø levede Ingemann et lykkeligt
Liv ved sin Hustrus Side; ogsaa hun havde den
formende Kunsttrang i sig, men det var mere den
gode Villie end den modne Evne, der talte ud af
de Malerier, som fremstod under hendes i himmelsk
Ultramarinblaat dyppede Pensel. »Hvor var Ingemanns
vinløvrankede Digterbo ved Sorø Sø ikke yndigt med
det dæmpede Lys i Stuerne«, siger FR. HAMMERICH i
sit »Levnetsløb«. »Billedhængt inde fra øverst til
nederst, i høj Grad hyggeligt, naar man bare lod det
blive ved det almindelige Indtryk af en Billedsal og
slap for nøjere at tage Malerierne i Øjesyn. Og nu
Digteren selv med de lange sølvgraa Lokker, Haand i
Haand med sin Ungdoms Brud! Der var sandelig noget af
Filemon og Baucis i den Hytte, trods Fruens Malerier.«
I Sommeren 1847 holdt Parret sit Sølvbryllup ved
hvilken Lejlighed GRUNDTVIG sang til det:

Hil da Eder: Skjald med din Hyrdinde!
som sad her den lange Sommerdag
i Løvsalen under Bøg og Linde,
mellem Fuglesang og Harpeslag,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free