Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Bredahl - Poul Møller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ejendommelig Betydning j idet vi vel mærke, hvorledes
det hele Menneskeliv med sin korte Fryd og lange Smerte
spejler sig i det Individuelle hos Forfatteren. Vi
føle saaledes, at det ikke blot er det enkelte
Menneskes Skjæbne, men den hele Verdenstragedie,
der har sat Digterens Sjæl i Bevægelse, og dette
udbreder en grandios Vemod, en høj Værdighed over
hine Glandspunkter, som ufejlbarlig maa gribe enhver
poetisk Natur.«
Et noget større Almenkjendskab blev Bredahls
Dramatiske Scener til Del, da Samfundet til den
danske Litteraturs Fremme 1855 udgav dem i en med
Forfatterens Samtykke forkortet Skikkelse i tre Bind,
besørgede af F.L. LIEBENBERG.
Paa Theatret prøvede Bredahl sin dramatiske Evne
med Tragedien »Knud Svendsøn« (1849), der dog
ikke kunde holde sig paa Scenen. Han har endvidere
skrevet Dramaet »Sultan Mahmuds Pilgrimsgang« (1847)
og Tragediefragmentet »Sokrates« i Aarbogen »Gæa«
1846. Bredahl døde i sin Bondegaard deri 16. Januar
1860. I »Dansk Maanedsskrift« 1864 har KR. ARENTZEN
fortalt hans Ungdomshistorie. Se ligeledes »To
Digtere« af O. BORCHSENIUS, 1886.
Ved Begyndelsen af dette Tidsafsnit finde vi Poul
Møller (S. 165-68) i Kristiania som Professor i
Filosofi og som nygift Ægtemand. Han følte sig
meget lykkelig ved sit Hjem og sin Virksomhed,
men i Længden blev dog det trange Liv i den lille
Hovedstad for monotont ved sin Mangel paa de
aandelige Impulser, som Digteren havde været i saa
livlig Berøring med i sit Fædreland. »Der var
meget, han vidste at sætte Pris paa hos Normændene,«
siger hans ældste Biograf, »og han stod i mange baade
nyttige og behagelige Forbindelser med Venner, som
elskede ham og hvem han ogsaa af Hjertet var hengiven;
men han savnede Mildhed og Varme i det aandelige
Klima deroppe; Normændene vare ham i det Hele taget
altfor strenge og afsluttede i faste Former, og deres
Statsforfatnings Klippe kan vel, efter hans Synsmaade
af Livet, have forekommet ham at have sine Isbræer,
som forøgede Kulden rundtom og stundom bragte
Gemyttets levende Kilde til at stivne.« I Norge
skrev han af Poesier kun et Par Lejlighedsdigte og
det lille Lystspil »De opdigtede Historier«. Da der
i 1833 tilbød sig Lejlighed for ham til at ombytte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
