- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
274

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Winther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtene ere Kjærlighedskvad, henvendte til Den, der
fra nu af skal være hans Sangs eneste fulde Medvider;

Hverken Verden eller Du
skal rigtig faae at vide,
hvad mit Hjerte før og nu
har lidt og maa lide;
men hver vemodsfulde Klang,
som røber min Smerte,
og hver en Sorgens Sang,
som fødes af mit Hjerte,
hvert Billed og hvert Blad,
hvert Suk og hver Tanke,
som jeg sorgfuld eller glad
paa min Vandring kan sanke,
skal Dig evig høre til,
som jeg selv er dit Eje,
til mig Døden føre vil
fra Smertens Torne-Leje;
til i Evighedens Glands,
som alle Længsler stiller,
er opløst den Dissonans,
som her os grumt adskiller!

Lidenskabeligt blusser Kjærlighedsflammen i de
tidligste af disse erotiske Digte. Den Elskede er
bunden til en Anden, og Tanken herom gjennemkrydser
som ildevarslende Lyn den blytunge Himmel:

Falmede Farver! - min Pensel jeg slipper -
Billeder svage - min Griffel er brudt -
Strengene tie - min Stemme mig glipper.
Taushed er Alt - - -

Til andre Tider falder Følelsen til Ro, Stemningen
suger Næring af den mindste Erindring om den Elskede;
men just Mindet vækker Savnet tillive paany, og
naar Digteren udmaler sig, hvor indholdsrig Nutiden
kunde være, eller drømmer om en Fremtidslykke,
der har alle Hindringer bag sig, da seer han atter
med bevæget Sind, hvor langt han er fra Maalet,
og utaalmodige Greb i Strengene afløse de mildere
Toner. Saaledes udtømmer dette Kjærlighedens Credo
sig i Stemningslivets hele Skala, fra Sukket
til Skriget, fra den stille Beskuelse til den
jublende Besiddelse. I Aarenes Løb, omtrent lige
til Chr. Winthers Død, forøgedes denne Digtrække,
men det ligger i Sagens Natur, at de senere Digte,
der besynge Huslivets Lykke, ikke eje de førstes
lidenskabelige Glød; enkelte af dem have vel endog
noget af den periodisk tilbagevendende Anlednings
Mathed. De ere mere end halvandethundrede i Tallet;
her nævnes som nogle af de ejendommeligste »Kunde jeg
Roser male«, »Jeg gik mig i Skoven saa ensom en Gang«,
»O, lad ej svinde Timen unyttet bort«, »Hverken Konge
eller Dronning har jeg sjunget til endnu«, »Hil Dig,
min Vandrings Lys!«, »Skulde der komrne den Tid«,
»Der var Roser i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free