- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
276

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Winther

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dale og Violet bag Hæk«, »Naar Dagen er bortgangen«,
»Natten var mild og kjær« o. s. v.

I Slutningen af Fyrrerne udgav Chr. Winther endnu
et Bind »Lyriske Digte« (1849). Skjøndt hans største
Digtning, den, hvori alle hans poetiske Personligheds
ypperste Sider have forenet sig til Samarbejde paa
en enkelt, afsluttet Opgave, først saae Lyset i det
følgende Tidsrum, stod Chr. Winther dog forlængst
i vor Litteratur som den ubetinget første Lyriker,
der i frisk og ærlig Naturgjengivelse, i den erotiske
Stemnings Fylde og Finhed og i begge disse Elementers
Forening til Romancedigtning havde ydet noget Nyt og
noget Uovertræffeligt. »Chr. Winther har ved en
digterisk Erobring skjænket vort Folk et stort
Omraade af dets egen Natur, som det endnu ikke
aandeligt havde taget i Besiddelse«, siger G. BRANDES
i sin Afhandling om Digteren (»Danske Digtere,
Karakterbilleder«, 1877). »Han har seet paa disse
vore Naturomgivelser med saa poetisk og originalt et
Blik og har opfattet dem saa sandt og simpelt, at vi
nu Allesammen se med hans Øjne og Ingen af os kan
udmaale, i hvor stor en Gjæld vi ere til ham derfor.
Det synes en let Sag at have Øje for Skjønheden i en
Natur, der er saa lidet hemmelighedsfuld, saa klar
og aaben som vor. Det synes saa for os. Men man bør
ikke glemme, at det har varet lige til dette
Aarhundrede, før denne Natur opnaaede sin Forklarelse
i Poesi, eller, som man ogsaa kunde udtrykke det, før
denne Naturs Poesi blev seet og følt saaledes, at
Følelsen gav sig Luft i Ord, der synes rene Spejlinger
af dens Gjenstand, Ord, der hverken ere for vide eller
for snevre, som ikke drage en eneste Gjenstanden
uvedkommende Reminiscens eller Stemning med sig, og
som gjengive det virkelige Naturindtryks alsidige
Karakter. Der findes i Chr. Winthers Samlede
Digtninger et med lutter reelle Træk udstyret og dog
andet og bedre Danmark end det virkelige, et Danmark,
i hvilket Sommeren udfylder Størstedelen af Aaret, i
hvilket Vinteren er saa kort eller Foraaret dog saa
nær forestaaende, at ingen Fremmed, der lærte vort
Land at kjende derigjennem, vilde tro paa vor ni
Maaneders Kulde og Slud. Som i en Essens er her
nemlig al Sødme og al Duft ved vort Land og vort
Klima sammentrængt«. Om Chr. Winther som Erotiker
hedder det i den samme Afhandling, med en polemisk
Tilspidsning af Karakteristiken: »Han har været vor
Litteraturs centrale erotiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free