Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chr. Winther - Carl Ludvig Emil Aarestrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Digter. Næsten alle hans Værker handle om Elskov
mellem Mand og Kvinde og gaa som Kjærlighedssange
gjennem alle Grader af Følelse og Inderlighed fra
Skjelmeriet til den højeste Lidenskab. Han har ikke
besunget Forsagelsen, Askesen, Afkaldet, Afmagten, den
platoniske Kjærlighed eller den dydsirede Flamme. Men
hvis der i vor Litteratur skulde komme en Periode,
hvor en vantreven og afmægtig Slægt vilde korse sig
over Udbrud af en sund erotisk Følelse og fordre
sit eget Hykleri og sin egen Vanmagt af Poesien,
da vil Winther staa som de Elskendes Digter og
hans Digtninge for dem faae ny Værdi. Som Holbergs
Komedier er en Bog, en dansk Fader plejer at give sin
Søn, som Andersens Eventyr er en Bog, en dansk Moder
plejer at læse for sit Barn, saaledes ville Winthers
Elskovsdigte da være den naturligste Gave fra en ung
Dansk til den Kvinde, han elsker.«
Nærmest ved Chr. Winther i vor erotiske Lyrik staaer
CARL LUDVIG EMIL AARESTRUP; men han er en større
Kolorist end hin, ja overgaaer i Farvens Kunst
endog Oehlenschläger, med hvis friske Sandselighed
hans Digtning er saa nær i Slægt. Det kvindelige
Legemes Skjønhed er det uudtømmelige Væld, hvoraf
Aarestrup drikker sin Digterrus. Dette uforanderlige
Thema forstaaer han at variere med fuldendt Kunst,
idet han afvinder det bestandig nye Sider. Hans Øje
følger Kvindeskjønhedens Linier i deres Hvile som
i deres Bevægelse, han gjengiver med sikker Pensel
Karnationens Farveskala, og han maler med ikke mindre
Kunst de omhyllende Stoffer i deres fulde koloristiske
Effekt, alt medens han i et af Skjønhedsglæde
fyldt Sind optager enhver »erotisk Situation«,
han kan aflure Øjeblikket. Om Renaissancetiden
med dens Livsfyldes Protest mod en tom Formalisme
minder Aarestrup mere end nogen anden dansk Digter;
i Staffagens Rigdom, i de pompeuse Grupperinger,
i Glæden over Naturgavernes Saft og Sødme, Farve og
Form ligner han de gamle Mestre. Som Exempel kun den
lille Situation »En Middag« :
Se, vort lille Taffel spejler
sig i Floden - se Forellen
pynter Fadet med sin sidste
stive, gratieuse Sprællen.
Se, Tokaiervinen gløder
i de tindrende Krystaller
skjønnere end selv i sine
Druers duftomflorte Skaller!
Og Orangens søde Skive
i din Purpurmunds Indfatning
fik, for Tabet af sin Guldhud
en guddommelig Erstatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
