- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
285

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ind i sig selv, rugende over de Krænkelser,
hans bløde Natur havde saa ondt ved at forvinde.
Efter Konfirmationen 1819 tog han paa Lykke og
Fromme til Kjøbenhavn, for at bryde sig Vej til
Kunstnerhæderen. Han dandsede Solo for Theatrets
berømteste Dandserinde, der ikke ganske uden Grund
betragtede den opløbne Dreng som gal og hurtigst
muligt skilte sig af med ham; han sang for
Musikkonservatoriets Direkteur og fik af ham
Undervisning i nogen Tid, indtil han i
Overgangsperioden mistede Sangstemmen. Saa kom han
paa Theatrets Dandseskole og optraadte nogle Gange
som Statist; her var han da naaet indenfor den
Verden, som alt fra hans tidlige Barndom af havde
fyldt hans Fantasi med sine tryllende Billeder. Han
skrev Dramaer, umodne som Stiløvelser i Sinkelektien,
fyldte med Reminiscenser, ja ligefremme Udskrifter
af de skjønneste Steder hos Oehlenschläger og
Ingemann, indleverede dem til Theatret, men fik
dem forkastede som manglende den nødtørftigste
elementaire Dannelse. Det unge Menneskes Higen efter
et højt Maal i Forbindelse med hans fuldstændige
Uvidenhed og hans Væsens store Naivetet bevægede den
ene af Theaterdirekteurerne, den af vor Litteratur
som af saamange andre for Folket højst vigtige
Forhold udmærket fortjente JONAS COLLIN, til at tale
Andersens Sag hos Kongen, saa der tilstedes ham en
aarlig Understøttelse og fri Skolegang i Slagelse
Latinskole. Rektoren her, den i sine Oversættelser
af Oldtidens og den nyere Tids Klassikere ligesaa
smagfulde som i sin personlige Optræden cyniske SiMON
MEISLING, blev en sand Svøbe for den forskræmte,
sygelig-følsomme Andersen, der alt iforvejen led
nok ved som et opløbent attenaarigt Menneske at
faae Plads mellem de smaa Drenge i den næstnederste
Klasse. Af og til gjorde han Besøg hos Ingemann,
der tog venligt imod den hjemløse Særling, og her
i Sorø traf han ligeledes den Jevnaldrende Carl
Bagger, om hvis Pande Digterglorien alt begyndte
at runde sig. 1826 blev Meisling forflyttet til
Helsingør, og med ham forlod da Andersen Slagelse -
eller »Plagelse«, som han kaldte Byen »ikke blot for
Rimets Skyld«. Han blev sat i Huset hos Meisling, men
herved fik dennes Drillerier kun forøget Lejlighed
til at ytre sig, indtil Collin omsider lagde sig
imellem og fik Andersen til Kjøbenhavn, hvor han
blev dimitteret privat af den bekjendte Theolog og
Historiker Ludv. Chr. Muller. Endnu inden Artium
havde Andersen opnaaet Stempel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:31:36 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/ildalihi/3/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free