Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - H. C. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en udmærket Udførelse vandt »Mulatten«, 1840, stort
Bifald hos Theatrets Publikum, medens den dramatiske
Kritik med Rette havde meget at indvende mod Stykkets
overvejende lyriske Karakter og den deraf følgende
Vaghed i den psykologiske Tegning. Endnu mindre kunde
»Maurerpigen«, opført i Slutningen af samme Aar,
bestaa den kritiske Prøve og gik tilmed kun tre Gange
over Scenen. Til Opbyggelse for den salig Filistersjæl
lod Heiberg begge Stykkerne udgjøre en fast Bestanddel
af Repertoiret i Trivialitetens Helvede og karakteriserede
H.C. Andersen (»En Sjæl efter Døden« 3. Akt) som den, hvis
Berømmelses Maane alt skinner
over hele det store Kongerige Skaane,
og i Tydskland nyder han alt en Hæder,
som nedenfor Hundsrück mon begynde
og ender ovenfor Swinemünde.
I Konstantinopel han snart vil trykke
midt i Seraillet et Mesterstykke;
da staaer han i Litteraturens Hegn
som det orientalske Spørgsmaals Tegn,
og mens Stor-Eunuchen hans Isse kroner
og dybt af Inferieurerne knæles,
læser han Mulatten for Sultans Koner
og Maurerpigen for dem, som skal kvæles.
Et knugende Indtryk gjorde denne og lignende Spot
paa Andersen, skjøndt hans »Billedbog uden Billeder«
(1840) i Mellemtiden havde viist, at han kunde være
stor i den lille Genre, om end Kræfterne svigtede ham
i den store. Han syntes sig bestemt til at dukkes
ned, hvergang han vilde hæve sig op, Hjemmet blev
ham utaaleligt, og nan tiltraadte som Lægedom for
Sindet en Udenlandsrejse til Tydskland, Italien,
Grækenland, Tyrkiet og Østerrig, beskreven (1842)
i »En Digters Bazar«, en Samling af lyrisk bevægede
Skildringer og Skizzer, der paa en ejendommelig
levende Maade gjøre Læseren til umiddelbar Deltager i
Rejsens skiftende Episoder. Andre Rejser, til Paris
og til Nordtydskland, fulgte hurtig efter denne; om
Sommeren levede han mest paa de sjællandske og fynske
Herregaarde, i hvis fornemme Selskab han trivedes
saa vel, var Gjæst hos Kong Christian VIII. paa
Føhr og hos Hertugen af Augustenborg. 1844 opførtes
det romantiske Drama »Kongen drømmer«, med Sujet
fra Christiern II.s Historie, 1845 Eventyrkomedien
»Lykkens Blomst« og samme Aar det med stærkt Bifald
optagne Lystspil »Den nye Barselstue«, som selv
Andersens Modstandere beklappede af et oprigtigt
Hjerte, fordi det først flere Aar efter blev dem
vitterligt, hvem der var dets Forfatter. 1846 gik
»Liden Kirsten« over Scenen, Andersens poesifulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
