Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fr. Paludan-Müller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Tyranni, og hvor »den bedste Stat« selv i ædleste
Mening henføres til Luftkastellernes Rige, tiltalte
ikke Tidsbevægelsens liberale Elementer, og da Humoren
nu tilmed ikke havde nogen særlig Fylde og ejheller de
lyriske Partier naaede op til den tidligere Digtnings
blændende Skjønhed, blev Paludan-Müller Gjenstand for
en temmelig skarp Kritik, mod hvilken han tog til
Gjenmæle i det polemiske Digt »Trochæer og Jamber«,
1837; her siger Digteren Demokraterne sin Mening om
den Frihed, de attraa:
Ikke den, som Skjændsel hindrer
og som Lænker lider ej;
ikke den, hvis Stjerner tindrer
paa de Undertryktes Vej;
nej, men den, som i Nyboder
man har »Fandens Frihed« kaldt,
den, som ugenert sig roder
ind og om og ud i Alt.
Ved »Poesier, anden Del«, 1838, gjenoprettedes det
gode Forhold til Publikum; Samlingen havde et rent
poetisk Indhold, nemlig foruden det romantiske
Skuespil »Fyrste og Page« de tre »Poetiske Fortællinger«: »Beatrice«, »Vestalinden« og »Slaven«,
samt blandt de Digte, hvormed Samlingen sluttede,
nogle af Paludan-Müllers tankerigeste og formklareste:
»Lucifers Fald«, »Nattevagt«, »Gjensyn«, »St. Helena«,
»Perlen« o. fl.
Under en langvarig og truende Sygdom var Fr. Paludan-
Müller bleven plejet af en med ham langt ude beslægtet
Dame, Frk. Charite Borch. Trods Forskjellen i Alder -
hun var syv Aar ældre end han - ægtede Digteren 1838
sin Plejerinde, som i Aarenes Løb fik ikke ringe
Indflydelse paa hans Udvikling, baade ved at hegne om
det Tilbagetrukne, Eneboeragtige i hans Tilværelse, om
Vinteren i en af Kjøbenhavns mindst anseelige Gader,
om Sommeren i det stille Fredensborg, og ved at føre
eller ialtfald forstaaende følge ham ind paa de
religionsfilosofiske Omraader, hans Digtning mere og
mere bevægede sig henimod; hun var nemlig selv en
søgende og tænkende Natur, Forfatterinde til en Række
senere udgivne »Religieuse Studier«, 1863, og
»Fortsatte religieuse Studier«, 1875. De Nygifte
foretog en toaarig Udenlandsrejse gjennem Tydskland,
Nederlandene, Frankrig, Schweiz og Italien, hvor der
gjordes et længere Ophold i Rom. Efter Hjemkomsten
saae 1841 det dramatiske Digt »Venus« Lyset, en
Forherligelse af den rene Kjærligheds Sejr over den
sandselige, ikke helt igjennem lige klart i
Udførelsen og af en noget moderne Farve, hvor Venus
Anadyomene fremtræder, men fuld af skjønne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
