Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Peter Holst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den friske, livlige Novelle »Rejsekammeraten«, af Poesier
bl. A. de erotisk varme »Serenader«, Digtene »Lyren og Eros«,
»Frauenlobs Grav«, »En Veninde«, »Godnat«, samt det kjækt og
malerisk henkastede antike Billede »Den døende Fægter«. 1844
debuterede Holst paa Scenen med det romantiske Drama
»Gioacchino«, som opførtes et stort Antal Gange; en lignende
Lykke gjorde 1846 Vaudevillen »William og Emma eller Vandkuren«.
I det første Krigsaar var han ved Hæren som Expeditionssekretair
ved Generalkommandoen for det nørrejydske Armeekorps og skrev
her til Kongerevuen paa Leerbæk Mark den 18. Septbr. 1848 sin
Sang »Vel mødt igjen, Kong Frederik, ved Hæren« med dens saa
skjæbnesvangert betonede »Det skal ej ske!« (om Slesvigs Deling).
I det følgende Aar udkom den episke Digtrække »Den lille
Hornblæser«, hvis frejdige og varme fædrelandske Tone ikke mindre
end dens nationale Sammensmeltning af Alvor og Spøg som en sand
Gjenklang af Tidens egen Stemning vakte stor Begejstring (den
foreligger i syv Oplag). Samme Aar spilledes anonymt Vaudevillen
»En Tour til Armeen«, 1850 udkom »Digte, anden Samling«, med Særtitlen »Stemninger i Tiden«.
Samlinger og Udvalg af H.P. Holsts Digte haves i »Ungdomsdigte
(Tidsrummet 1830-48)«, 3. Udg. 1866, og i »Udvalgte Digte«, 1875.
Man vil have seet, at Lejligheden er en Muse, til hvem H.P. Holst
staaeri en Yndlings Forhold; de af hans Digtninger, som ere trængte
ud i de videste Kredse, have, snart med, snart uden Beregning mødt
en tilstedeværende stærk Stemning, som har fundet sit i Øjeblikket fyldestgjørende Udtryk i dem. Som næsten alle Yndlinge har Holst
ogsaa misbrugt sin Dames Gunst og af sine mangehaande selskabelige Forbindelser som af sin næsten officielle Stilling som
Lejlighedsdigter ladet sig aflokke Kvad, hvis formelle Lethed ikke
kan bøde paa Indholdets Magerhed. Men blandt hans mange Digte er
der saa til Gjengjæld ikke faa, som med fuld Føje henregnes til den
gode poetiske Litteratur, prægede af den oehlenschlägerske Skoles
Rundhed i Udtrykket og af den Respekt for Sprogbehandlingen, som er ejendommelig for det Kuld af Epigoner, H.P. Holst tilhører. En
Romance som »Bonden fra Lemvig«, Sange som »Ved Vintertid, naar
Skoven staaer«, »Du er rig, Du er dejlig, o Syd«, »O, lad dem flagre,
som de vil«, »Naar mit Øje er lukt«, Sørgekantaten over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
