- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
310

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Peter Kofoed-Hansen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mindre populaire Emne dog gjorde det vanskeligt at
vække den almindelige Opmærksomhed. Allerede dette
Skrifts novellistiske Slutning med betydelige
Karakter- og Situationsbilleder bebudede den
mere kunstnerisk komponerende Fortæller, der 1842
fremtraadte med Novellen »Liv af Død«, en af dyb
religieus og sædelig Alvor beaandet Skildring af
en Menneskesjæls Udvikling fra Tvivlens Stade
gjennem Kjærligheden til Udødelighedstroen og
gjennem Sorgen over den Elskedes Tab til denne Tros
varige Befæstelse i en usvigelig Overbevisning om,
at »for den, der elsker, er der ingen Tvivl om et
evigt Liv«. Hvor klart Begivenhedsrækken i denne
Fortælling end er ordnet og behersket, er det dog
mindre dens poetiske end dens religieuse Ide, der
har Overvægten. Friere, mangfoldigere og med langt
mere fængslende Liv kommer den poetiske Side til sin
Ret i Jean Pierres næste Arbejde, hans Hovedværk
»Kjød og Aand eller De to Veje, en Sjælehistorie«
(2 Bd. 1846), Skjøndt det ogsaa her er en ethisk Ide,
som er Vejleder gjennem den stærkt bevægede Handling,
og den psykologiske Skildring saavel af Hovedpersonen
som af de dels naive, dels dæmoniske Sidefigurer, der
overhovedet har tilskyndet Forfatteren til at give sig
ilag med den ligesaa ualmindelige som interessante
Opgave. Hans dialektiske Reflexion - ikke lidet
paavirket af Kierkegaards »Enten-Eller« og »Stadier«
- faaer rig Lejlighed til at udfolde sig gjennem
Personernes Samtaler, Breve og Dagbogsoptegnelser,
og som den for en stor Del beskjæftiger sig med
Sandselighedens Forvildelser, saaledes stræber den
fortrinsvis at analysere de af dem og af deres nærmere
og fjernere Følger fremkaldte Fænomener af mental
Forvirring. At Handlingens Gang forhales af disse
omfangsrige pathologiske Indskud, forringer neppe
Skildringens Interesse, saa gribende ere de; hvor
den optages igjen, danne hyppigt milde og fredelige
danske Landskabsbilleder en med kunstnerisk Sikkerhed
beregnet stilfærdig Modsætning til den Lidenskabernes
vilde Rasen, som raader i Hovedhandlingen, der ogsaa,
efter at de dæmoniske Magter have krævet deres Ofre,
udtoner i en højere Ro, vunden som Livsresultat
gjennem haarde Kampe. »Liv af Død« vil altid indtage
en mærkelig Plads i vor Romanlitteratur som et modent
Værk af en alvorligt undersøgende Aand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free