- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
318

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Bevægelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Med Tidens æsthetiske Interesser begyndte de politiske
at brydes. Julikongedømmets parlamentariske Institutioner
bleve et Forbillede, som stod i et lokkende Lys for den
yngre Slægt, en Tale af Guizot eller Thiers blev den snart
en vigtigere Begivenhed end et hjemligt poetisk Værk,
hvorvel der ogsaa var et ikke lidet æsthetisk Moment i
dens Nydelse af saadanne Stormænds politiske Veltalenhed.
Provindsialstændernes Indførelse aabnede en lille Ventil
for den indestængte Kraft, og saalænge Tronen beklædtes
af den patriarkalske Frederik VI., om hvem Geijer saa
træffende har sagt, at han var et sjeldent Exempel paa,
hvorledes en Konge kan samle et Folks Kjærlighed om sig,
ene og alene fordi han er en retskaffen Mand - saalænge
Statens Tøjler endnu laa i de samme Hænder, der havde
ført dem i en fjernere Fortid, end de Flestes Erindring
kunde naa tilbage til - saalænge var den politiske
Bevægelse endnu af stilfærdig Natur. Men med Christian
VIII.s Tronbestigelse antog Tingene et nyt Udseende, der
øjeblikkelig gav sig ogsaa et litterairt Udslag, idet
Ugebladet »Fædrelandet« fra December 1839 etableredes
som Dagblad. At Giveren af den norske Grundlov ikke var
tilsinds at gjentage Experimentet paa dansk Grund, blev
snart klart af de mere og mere kølige Afslag, som bleve
Petitionerne herom til Del; medens man i sin Skuffelse
over denne bristede Illusion lukkede Øjnene for de
virkelige Vanskeligheder, som Monarkiets uensartede
Sammensætning lagde i Vejen, for en Forfatningsforandring,
saae man desto tydeligere de fra den samme Mislighed
udspringende Farer, som fra Rigets tydske Elementer truede
de danske, og var med god Grund bekymret over enkelte
skjæbnesvangre Skridt, som Regjeringen foretog sig i Haab
om at besværge Faren ved en subtil Politik. Uroen og
Ængsteligheden i Befolkningen udsprang saaledes fra en
dobbelt Kilde: Frygten for Sønderjyllands Fortydskning
og den utaalmodige Harme over, at Regjeringen ikke i sin
Blindhed kunde se, at ogsaa for denne Fare var
konstitutionel Frihed det eneste frelsende Palliativ.
Denne Stemning fæstnede sig i Løbet af Fyrrerne til en
kraftig Opinion, der bares oppe af Borgerstandens bedste
Elementer og fik et veltalende Udtryk i den mest ansete
Del af Dagspressen. Indenfor denne vare forøvrigt
forskjellige Retninger repræsenterede: lagde eet Blad
fortrinsvis Vægten paa Nationalitetens Bevaring, betonede
til Gjengjæld andre Frihedsudviklingen des stærkere, mere
eller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free