- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
322

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - C. Ploug

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

just den samme, som træder os imøde i Hostrups første
Studenterkomedier; Poul Rytters Udkast har tjent hans
mere i Dybden gaaende Efterfølger til Forbillede, som
jo ogsaa særlig den ploug’ske Atellans Studentertype,
Jens Grib, danner Omridset til den hostrupske Komedies
Klint. (Se O. Borchsenius »Fra Fyrrerne«, I: »Poul
Rytter og hans Atellaner«)>

Delvis ere Plougs Lejlighedsstykker gaaede over i
Litteraturens Eje, forsaavidt som adskillige af deres
Sange ere blevne almindelige Studenterviser; saaledes
Slutningssangene »Regensen hedder for Ingenting ej
Gaarden ved Taarnets Fod«, »Vort Liv er viet til
Bog og Pen«, »Vi er en liden, men modig Hær« samt
Skandinavismens Program-Sang, den ved Tusinder af
Lejligheder og af Hundredtusinder af Læber sungne
»Længe var Nordens herlige Stamme«, som første Gang
lød den 7. Februar 1842 i den politiske Allegori
»Kjærlighed under Karantaine«.

I den 1847 udkomne første Samling af »Poul Rytters
Viser og Vers
« have vi Plougs lyriske Digtning i
denne hans første Periode for os og se i den en klar
Afspejling af de Tanker, der ledede hans offentlige
Virksomhed, Under Rubriken »Studenterliv« samles
de ældste af hans Viser, som besynge Regens- og
Akademikums-Livet, vel ikke uden at røbe deres
oppositionelle Udspring, men dog mindre
programmæssige end de senere, af den personlige
politiske Kamp fremgaaede Digte; her træffe vi
Nytaarssangen »Aarets Daab« (»Nu har vi kistelagt«),
Drikkesangen »Soldets Philosophi«, den til bellmanske
Rhythmer skrevne stemningsrige Elegi »I Sommerferien«,
Skovvisen for Studentersangforeningen »I Skoven gaaer
Livet Andante«, Sangene fra Akademikums forskjellige
Festligheder: »Kors, Akademikum! er det Dig selv?«,
»Sold, Akademikum, eengang endnu!« og »Studenter vi
kaldes, men er jo Ingenting«, de sidste skrevne i
Anledning af de to Studentersamfunds Gjenforening
i Decbr. 1843. — Kategorien »Frihed og Fædreland«
omfatter de mere politisk udprægede Viser, som jo
Ploug ogsaa lægger den politiske Tanke om Nordens
Enhed ind i Begrebet Fædreland. Afdelingen indledes
med det varme Digt »Til de Unge« og indeholder
fremdeles »Jylland« (»Du Kæmpearm, som trodsende
udstrækker«), »Modersmaalet« (»Du Danske, som kan
høre de velske Toners Flugt«), »Slesvig« med de
prægnante Linier:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free