Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. C. Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og da den unge Docent traadte ind i det theologiske
Fakultet, var Loddet kastet for Hostrups akademiske
Løbebane: han vilde studere Theologi for at kunne
følge den forunderligt vækkende Lærer. I »Akademikum«
(S. 321) samledes hans Adepter og snakkede hegelsk,
og fra de politiske Strømninger kom paa anden Vis nyt
Liv ind i Studenterkredsene. Hostrup, der 1841 fik
Regensen og 1843 tog sin Embedsexamen, blev snart i en
fremtrædende Grad disse Ungdomsstemningers poetiske
Tolk. Herom vidne noksom »Jens Kristrups« friske
Studentersange; de have nu i et halvt Aarhundrede
været Opsange ved alle Studentersammenkomster,
og trods det enorme Slid paa dem, som kun den
rahbekske Drikkevise kan byde et Sidestykke til,
er der endnu Ungdomsglæde i dem (»Som Jøderne vi sad
ved Nilens Strande«, »Nu er det stille«, »Før smiled
vor Sommer saa venlig og varm«, »Nu for de danske
Studenter vi vil synge lystigt i Kor«, »Regensens
Provst saa mangen en Gang«, »Da Vaartoner løde«
o. fl.). Det er, foruden Symposiernes Liv, mest
den idylliske Side af Tilværelsen i den røde Gaard,
Hostrup tager til Emne, hensigtsløst skjemtende og
uden politisk Tendens; herhen høre de fortræffelige
Digte »Til Kontubernalen«, Situationsbilledet »En
Sommerdag paa Regensen«, »Til en Natteravn«, og nær
ved dem staaer en saadan Spøg som »Visen om Karen«,
hvormed Hostrup som litterair Skjemt optog den naive
kjøbenhavnske Gadevises Form.
Hostrup havde for private Kredse skrevet et Par
Sangspil - »Den Tredie« og »Den gamle Elsker« -
samt for Akademikum et Par mindre Lejlighedsstykker,
da han mod Slutningen af Aaret 1843 opfordredes til
at forfatte et dramatisk Arbejde, med hvis Opførelse
»den nye Studenterforening«, der skulde fremgaa af
den forestaaende Sammenslutning mellem de to hidtil
skilte akademiske Grupper, kunde fejre den gjenvundne
Enighed. Han var lige bleven færdig med sin theologiske
Attestats og tog villig fat paa Arbeidet.
I sine Erindringer fortæller han herom Følgende:
»Jeg vidste, at Stykket skulde handle om Studenter
og kjøbenhavnske Haandværksfolk, der stod for mig
som den morsomste og ejendommeligste Del af Byens
Befolkning. At det netop blev en Kobbersmedfamilie,
der blev Regensianernes Gjenboer, troer jeg nu at
have opdaget Grunden til. I min Tid boede der ikke
nogen Kobbersmed i store Kannikestræde; men jeg var,
Aaret før jeg skrev »Gjenboerne«, engang kommen i
Snak med en Kobbersmedesvend, der fortalte, at han
nu skulde tage fat paa sit Mesterstykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
