Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. C. Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rolle - til den officielle Antagelses Tærskel
ved at bringes paa de saakaldte »Sommerskuespils«
Repertoire. Da det her vandt almindeligt Bifald og
Theatret i Foraaret 1848 var omtrent renonce paa
Stykker, som kunde give Hus ved de ikkeabonnerede
Søndagsforestillinger, blev »Gjenboerne« omsider
indlemmet i det virkelige Repertoire og opførtes
første (naar Sommeropførelserne medregnes, ottende)
Gang Søndagen den 19. Marts 1848. Komedien hører
nu til Theatrets livskraftigste Veteraner og har
forlængst passeret Halvandethundredtallet, som
Hostrup overhovedet staaer som Numer fem blandt
de ti originale Forfattere, hvis Stykker ere givne
hyppigst.
Hvad der stiller »Gjenboerne« saa højt i nationalt
Værd, er det elskværdige Lune, den godmodige Humor,
som fra først til sidst gjennemtrænger Stykkets
Skildring af kjøbenhavnsk Mellem-standsliv. Her er
vel opstillet en Modsætning mellem en Idealitetens
og en Hverdagsagtighedens Sfære, men ligesom der
indenfor begge Grupper findes Overgangsfigurer, der
bringe dem hinanden nær, som det Hele da ogsaa ender
med en fredelig og festlig Alliance, saaledes dækker
Satirens Godmodighed over de skarpe Kanter, saa de
tabe Evnen til at støde og kun sees i deres komiske
Egenhed; selv en saa mislig Skikkelse som v. Buddinge,
der gaaer ud af Spillet med Skam og Skade, følges paa
Vej af en vis Sympathi, som skyldes de glade Minder
om hans af Pudsighed struttende Person.
I kunstnerisk Henseende betegner »Gjenboerne« et stort
Fremskridt i Henseende til paalidelig Gjengivelse af
Virkeligheden for Karakterernes Vedkommende. Hostrups
store Forgængere, Heiberg og Hertz, kunne paa langt
nær ikke maale sig med ham i Evnen til at aflure de
komiske Personer de Træk, som skille de dramatiske
Figurer ad i Alder, Dannelse, Stand og almindelig
Livsopfattelse, og det baade i deres Tale og i deres
Handling. Som Hostrup ikke nøjes med en almindelig
Studentertype, men idealiserer Standen i Klints
Person og forøvrigt omgiver ham med en Gruppe mere
og mindre til Komiken hjemfaldne Academici, saaledes
har han med en vidunderlig Paalidelighed i Form og
Farve gjengivet den borgerlige Husstands danske Flora,
fra den studse Tidsel Christen Madsen til den huslige
Gyldenlak Rikke. Og trods de brutale Elementer, vi
her faae at gjøre med - hvor nobel og yndefuld er
her ikke selv den drøjeste Skjemt ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
