Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. C. Hostrup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den som en Frugt af Digterens sikre Virkeligheds-
Iagttagelse ikke mindre end af hans Anskuelsesmaades
ægte danske Art.
I Foraaret 1844 modtog Hostrup en Huslærerplads hos
en Familie paa Kysten af Nordsjælland, men unddroges
dog ikke derved Hovedstadslivets Paavirkning, da hans
Elever om Vinteren opholdt sig i Kjøbenhavn. For
Studenterforeningen skrev han 1845 den elskværdige
lille Vaudeville »Intrigerne«, der Aaret efter
optoges paa det kgl. Theaters Repertoire, og 1846
Folkekomedien »En Spurv i Tpanedands«, som Theatret
erhvervede 1848. I dette Skuespil er Modsætningen
mellem de »to forskjellige Verdner« ganske anderledes
spændt end i »Gjenboerne«, men her betinges den heller
ikke blot af en Dannelsesforskjel: Digteren søger
dybere tilbunds og fremstiller den ydre Politurs, den
tomme Forfængeligheds, det snilde som det frække
Lykkejægeris uforsonlige Modsætning til sand Aands- og
Hjertedannelse, idet han, atter her ved Hjælp af en
fantastisk Intervention, omgiver den plebejiske
Simpelheds Repræsentant med et laant Skin, som drager
alle Daarskabens letflagrende Sværmere til sig, saa de
ved Afslutningen af den overgivne Handling krybe om
med ynkelig forbrændte Vinger. Ogsaa i dette Stykke ere
Studenter-Individualiteterne holdte klart ud fra hinanden
ved en flygtig, men aldeles tilstrækkelig Karakteristik;
og i Skikkelser af kostelig Komik er det fine Selskab paa
første Sal, men med endnu større Naturtroskab det
tokkerupske Hjem i Kjælderen fremstillet.
Skjøndt i disse Stykker saaledes ogsaa
Studenterherligheden tildels har været stillet tilskue
i ironisk Belysning, har den dog i sin Helhed fordret
Sympathi som et Element af ideal Natur; i Toakts-
Lystspillet »Æsthetisk Sands«, der 1849 kun oplevede
nogle faa Forestillinger, vender Digteren derimod,
som dreven af en Slags Retfærdighedsfølelse,
Forholdet om og stiller det redelige Hjertelag,
selv hvor et højere Syn mangler, som ethisk Eje højt
over en æsthetisk-forkvaklet Personligheds usande
Natur. Vi have her Overgangen til det dybere Blik
paa Tilværelsens Forviklinger, der har ført til
Skildringen af en Person som Skriverhans og til den
alvorlige, til Eftertanke manende Samfundsbetragtning,
som ved hans Forbindelse med Handlingen er lagt ind
i den lyse Skjemt, den yndefulde Sommerstemning,
der ellers raader i den Fireakts Vaudevillekomedie
»Eventyr paa Fodrejsen« (opf. 1848),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
