- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
331

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dem trykte. I dette Øjemed stiftede han meget praktisk
et eget Ugeblad for Byen Næstved, i hvilken hans
Familie nu boede; Bladet tryktes i Kjøbenhavn, hvor
ogsaa den attenaarige Redakteur havde Domicil, men
henvendte sig jo nærmest til Præstø Amt, Fødeegnen.
Nu og da kom Amtets lokale Interesser tilorde i det,
hvilket endog førte til en Pressesag, som endte
med Mulkt og et Aars Censur for den ungdommelige
Bladudgiver. Kort efter Frederik VI.s Død afstod
Goldschmidt Bladet for 200 Rdl., og med denne Sum
grundlagde han »Corsaren«. Der var gaaet nogle
Samtaler med gode Venner forud for dette
Foretagende, men Planen var forøvrigt ingenlunde
grundigt gjennemtænkt, ejheller støttedes den, da det
kom til Stykket, af de Skrivekyndige blandt Vennerne,
saa at Goldschmidt i Begyndelsen var ene baade om
den praktiske Ordning af Sagen og om Udarbejdelsen
af Stoffet, indtil han i Tidens Løb fik Støtte af et
Par fastere Medarbejdere og kunde gjøre Regning paa
en livligere Indsending af tilfældige Bidrag. Nr. i
af »Corsaren« udkom Torsdagen den 8. Oktbr. 1840,
Nr. 2 Onsdagen den 28. Oktbr., Nr. 3 Fredagen den
20. Novbr., hvorefter Bladet udgik regelmæssigt
hver Fredag, naar intet »Beslag« standsede dets
Fremkomst. Som »ansvarhavende Redakteur, Udgiver
og Forlægger« afløste i Begyndelsen forskjellige
illitteraire Personer hinanden, lejede til at bære
de juridiske Følger af Udtalelser, som de vare uden
Indflydelse paa - en »Straamands«-Institution, som
Tidens vanskelige Presseforhold kunde undskylde,
men som med alt det havde noget Pinagtigt for
Goldschmidt, der senere har udtalt, at »et Blad som
Corsaren behøver fortrinsvis noget Blankt og Fint hos
Redaktionen; der skulde ikke være givet Folk Anledning
til at tale om »Sjovere«; der skulde ikke være givet
Anledning til endnu Mere«. Tilføjes bør det dog, at
ogsaa Goldschmidt selv ramtes af Lovens tunge Haand,
da Højesteret brød igjennem Ansvarssystemet og idømte
ham Fængsel paa Vand og Brød, Mulkt og livsvarig Censur.

»Corsarens« politiske Standpunkt var i høj Grad
uafhængigt. I ungdommelig-idealt Sværmeri for
Republiken angreb den ufortrødent det absolute
Kongedømme, dets Institutioner og Redskaber; men
medens den her i adskillige Situationer kom til at
staa Side om Side med den liberale Opposition, værgede
den sin Selvstændighed ved ikke mindre aarvaagent at
blotte dennes Fejl og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0363.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free