Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meïr Goldschmidt - Søren Kierkegaard ctr. "Corsaren"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mdm. George - Petit være baade Fru Heiberg og Mdm.
Nielsen. Da hun imidlertid som enkelt Person ikke
kan være dem begge, har hun valgt at være Halvdelen
af hver. Vi beklage herved kun, at hun ikke altid er
den bedre Halvdel. Hr. Lionel er Selskabets Nielsen &
Phister. For at være dette rigtig, fejler ham intet,
undtagen Nielsens Organ og - hele Phister.« - »
»Figaro« lader sig temmelig tydeligt forstaa med,
at Folk søger dens Vittigheder. Her gaaer altsaa
Løftet ikke i Opfyldelse: »Søger, og I skulle
finde«. Forøvrigt skulle vi ikke nægte, at hvis
»Figaro« har Vittigheder, saa ere de søgte.« - »Hvad
vi havde anseet for umuligt, er skeet: andet Hefte af
»Salonen« er udkommet. Men hvad vi havde anseet for en
endnu større Umulighed, er ogsaa skeet: andet Hefte
er daarligere end første.« (Se fremdeles »Blandede
Skrifter« af M. Goldschmidt, i. Bd., 1859, Artiklerne
»En coopersk Roman«, »En Lirendrejer«, »Revolutionen
paa Ladegaarden«, »Hvis Kjøbenhavnsposten fik Magten«
o. fl.).
»Corsaren« gjorde betydelig Sensation i Fyrrernes
sociale Tilværelse. Den var det utaalmodigst ventede
og det ivrigst læste af alle Blade. Det havde en egen
pikant Interesse at se, hvor nær op mod den farlige
Grændse, bag hvilken Beslaglæggelse og Tiltale lurede,
dens forblommede Tale kunde naa, uden at Censor turde
forstaa, hvad der var vitterligt for alle Andre,
og en lignende kildrende Fornemmelse var det i
disse Autoritetens Dage at se Myndigheden og Magten
stillede blot for en Satire, som ikke respekterede
nogen selskabelig Grændse. Men ogsaa slettere
Instinkter kom Bladet mod sin Hensigt til at sætte
i Bevægelse: man saae med Skadefryd det offentlige
Livs Personligheder udpegede og aftegnede som Maal
for Latter, og man forvexlede til Tider »Corsarens«
Tendens med den almindelige Skandalpresses og
forsynede den hemmeligt med Angivelser af mere eller
mindre privat Art, i Haab om at se dem benyttede i
den personlige Hævnlysts Tjeneste.
Det Slag, der omsider førtes imod »Corsarens«
Existensberettigelse, ramte Goldschmidt saameget
føleligere, som det udgik fra en Personlighed,
hvem hans Blad paa særlig fremtrædende Maade havde
tillagt en ideel Vægt, der stillede den i Læ for
den sædvanlige Satire. SØREN KIERKEGAARD stod saa at
sige paa fredhellig Grund i Henseende til »Corsarens«
Angreb, der ellers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
