Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Søren Kierkegaard ctr. "Corsaren"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og den Autoritet, han var i Besiddelse af, var denne
Corsar-Vittighed dog næsten magtesløs. Han fulgte
med Energi og med en Ensidighedens Lidenskab, hvorom
mangfoldige Udkast og Varianter i hans efterladte
Dagbogsoptegnelser give den mest levende Forestilling,
det Spor, han var slaaet ind paa, idet han i en ny
Artikel i »Fædrelandet« satte »Corsaren« i Klasse
med et offentligt Fruentimmer og hævdede, at han
atter ved denne Lejlighed havde faaet Latteren paa
sin Side, idet han havde opnaaet
 |
Søren Kirkegaard
tegnet af tegnet af »Corsaren» |
at blive udskjældt
paa Bestilling: »Man kan altsaa bestille Corsaren til
at udskjælde, ligesom man bestiller en Lirekasse til
at gjøre Musik. Maaske er den oftere før bleven brugt
saaledes, dog med den Forskjel, at En, i Forbitrelse
og Hadskhed dragende Ironien over sit eget Hoved,
har bestilt Corsaren til at udskjælde en Anden.«
Paa Goldschmidt gjorde denne Episode det Indtryk,
at han opgav »Corsaren«. Kierkegaard havde med
gjennemført litterair Etikette sondret mellem sin
borgerlige Personlighed og »Pseudonymerne« og
endog talt med Goldschmidt om Fejden, medens
den førtes, men brød Omgangen med ham fra det
Øjeblik af, han i »Afsluttende uvidenskabelig
Efterskrift« vedkjendte sig Forfatterskabet til
Pseudonymerne. Paa samme Maade fastholdt han ogsaa
under sit Angreb Sondringen mellem Corsar-Udgiveren
Goldschmidt og den Goldschmidt, der »havde udgivet
en god Bog«, for hvilken Kierkegaard ønsker, »at
Paaskjønnelsen velvilligen og rigeligen og opmuntrende
maa vorde ham til Del.«
Den af en saa vægtig Autoritet fremhævede »gode
Bog« var Fortællingen »En Jøde«, forfattet af
»Adolph Meyer« og mod Slutningen af 1845 »udgiven
og forlagt af M. Goldschmidt«. P. L. Møller havde
ved en tilfældig Ytring bragt dette Væld af
Barndomserindringer, Ungdomsindtryk og Reflexioner
over Jødens Stilling i Samfundet til at sprudle frem
og forme sig som Digtning. Bogen blev, efterat denne
første Impuls var given, skreven paa faa Maaneder —
Slutningskapitlet først — og vidner ogsaa ved sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0371.html
