Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
medtog, var Kierkegaard, som han siger i »Synspunktet
for min Forfatter-Virksomhed«, »saa dybt paavirket
af det Religieuse, som han overhovedet er blevet«;
men heraf er Bogen ikke direkte berørt, eftersom dens
Opgave er at bevæge sig paa forudliggende Stadier:
paa det æsthetiske Omraade i »A.s Papirer«, paa det
ethiske i »B.s Papirer«.
A.s Papirer aabnes med »Diapsalmata«, hvor Akkorderne
ligesom anslaaes i enkelte heftige Greb - aforistiske
Udbrud af den æsthetiske Bevidsthed eller Omrids af
dens Tilværelsesform. Neppe uden Hensigt begynder
og ender dette Afsnit med Udtalelser, der bringe os
Udspringet og - paa en vis Maade og i dybeste Forstand
- Arten af det hele Forfatterskab nærværende. Det
første Diapsalma lyder saaledes: »Hvad er en Digter?
Et ulykkeligt MemTeske, der gjemmer dybe Kvaler i sit
Hjerte, men hvis Læber ere dannede saaledes, at idet
Sukket og Skriget strømme ud over dem, lyde de som en
skjøn Musik. Det gaaer ham som de Ulykkelige, der i
Phalaris’s Oxe langsomt pintes ved en sagte Ild, deres
Skrig kunde ikke naa hen til Tyrannens Øre for at
forfærde ham, for ham løde de som en sød Musik. Og
Menneskene flokkes om Digteren og sige til ham: syng
snart igjen, det vil sige, gid nye Lidelser maa martre
din Sjæl, og gid Læberne maa vedblive at være dannede
som forhen; thi Skriget vilde blot ængste os, men
Musiken den er liflig. Og Recensenterne træde til, de
sige: det er rigtigt, saaledes skal det være efter
Æsthetikens Regler. Nu det forstaaer sig, en Recensent
ligner ogsaa en Digter paa et Haar, kun har han ikke
Kvalerne i Hjertet, ikke Musiken paa Læberne. Se
derfor vil jeg hellere være Svinehyrde paa Amagerbro
og være forstaaet af Svinene, end være Digter og være
misforstaaet af Menneskene.« Og det sidste Diapsalma:
»Noget vidunderligt er der hændt mig. Jeg blev
henrykket i den syvende Himmel. Der sad alle Guderne
forsamlede. Af særlig Naade tilstedes den Gunst mig at
gjøre et Ønske. »Vil Du,« sagde Mercur, »vil Du have
Ungdom eller Skjønhed, eller Magt, eller et langt Liv,
eller den skjønneste Pige, eller en anden Herlighed af
de mange, vi har i Kramkisten, saa vælg, men kun een
Ting«. Jeg var et Øjeblik raadvild, derpaa henvendte
jeg mig til Guderne saaledes: Højstærede Samtidige,
jeg vælger den Ting, at jeg altid maa have Latteren
paa min Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
