Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han er her kun naaet til Tærsklen af den ubetingede
Hengivelse i Guds Villie, som har den ubetingede
Skyld-Erkjendelse til Forudsætning. I en »Skrivelse
til Læseren« anstiller Udgiveren, Frater Taciturnus,
sine Reflexioner over den foregaaende Historie og
udvikler, dog kun som »Betragter«, det religieuse
Standpunkt nærmere.
Ved Aarsskiftet 1845-46 fandt Søren Kierkegaards Optræden
imod »Corsaren« Sted (S. 334-37). To Maaneder efter udkom
det volumineuse Værk »Afsluttende uvidenskabelig
Efterskrift til de filosofiske Smuler. Mimisk-pathetisk-
dialektisk Sammenskrift, existentielt Indlæg, af Johannes
Climacus, udg. af S. Kierkegaard«. Som dette mærkelige
Skrift danner Midtpunktet i Kierkegaards Forfatterskab,
saaledes udgjør det ogsaa dets Knude- og Vendepunkt. Det
er, som Titlen betoner, »afsluttende« for det forudgaaende
Forfatterskabs Vedkommende, givende Læseren Nøglen ihænde
til dets Forstaaelse ved i Forordet at afsløre de
pseudonyme og de navngivne Bøgers Udspring fra en og samme
Pen, og det er paa samme Tid Udgangspunktet for den følgende
religieuse Litteratur, for hvilken det selv stiller sig i
Spidsen ved at fremsætte Problemet: det at blive Kristen.
Dette Problems Væsen udvikles i »Efterskriftens« to Hoveddele:
»Det objektive Begreb om Kristendommens Sandhed«, hvor den
historiske og den spekulative Betragtning fremstilles som hver
paa sin Maade egnet til at forvanske Opgaven, og »Det
subjektive Problem, Subjektets Forhold til Kristendommens
Sandhed«, i hvilken udførligere Del den personlige Vej til
Religion og Kristendom paapeges.
Fremstillingen af Kristendommen som personligt Krav,
Belysningen af dens Væsen indadtil og udadtil er Emnet for
de følgende Aars religieuse Sknfter: 1847 »Opbyggelige Taler
i forskjellig Aand« og de sublime »Overvejelser i Talers
Form« under Navn af »Kjærlighedens Gjerninger«, et Værk,
hvis Tankerigdoms evangeliske Skjønhed i Skildringen af
Idealet for det kristelige Liv neppe har sit Sidestykke i
nogen Litteratur; 1848 »Kristelige Taler«, 1849 »Lilien paa
Marken og Fuglen under Himlen, tre gudelige Taler«, der
ledsagede anden Udgave af »Enten-Eller«, for i Lighed med
første Udgaves Følgesvend (S. 351) at fastholde denne Bogs
Plads i Forfatterskabets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
