- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
357

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Et mindre Skrift fra 1849 er »Tvende ethisk-religieuse
Smaa-Afhandlinger af H. H.«, omhandlende Spørgsmaalene
»om et Menneske har Lov til at lade sig ihjelslaa for
Sandheden« og »om Forskjellen mellem et Geni og en
Apostel«. Endelig udkom 1851 den lille Bog »Til
Selvprøvelse, Samtiden anbefalet, af S. Kierkegaard«.
Den indeholder tre Taler, af hvilke den første i sin
Indledning har nogle Ytringer om Biskop Mynster og
Gejstligheden, der ligesom fjerne Lynglimt i Horizonten
svagt bebude det Uvejr, der nærmede sig, og som i de
første Aar af det næste Tidsrum brød ud i hele sin
Vælde. »Der er iblandt os en højærværdig Olding,«
siger Taleren, »denne Kirkes øverste Gejstlige; Det han,
hans »Prædiken«, har villet, det Samme er det, jeg vil,
kun en Tone stærkere, hvad der ligger i min Personligheds
Forskjellighed, og hvad Tidens Forskjellighed kræver.
Der er blandt os Nogle, som gjøre Fordring paa i
strengeste Forstand at være Kristne, at være det i
Modsætning til os Andre: dem har jeg ikke kunnet slutte
mig til. Dels mener jeg, at deres Liv ikke indfrier den
Maalestok, som de selv foranledige eller nødsage En til
at anlægge ved saa stærkt at fremhæve, at de ere Kristne
- dog dette er mig det mindre vigtige; dels er jeg for
lidt Kristen til at turde slutte mig til Nogen, som gjør
en saadan Fordring. Er jeg end maaske lidt - ja selv om
saa var, hvis jeg maaske var, ikke lidt fremmeligere end
Adskillige af Gjennemsnittet blandt os: jeg er kun et
Digterisk fremmeligere, det vil sige, jeg veed bedre,
hvad Kristendom er, veed bedre at fremstille det, o,
men dette er en saare uvæsenlig Forskjel. Væsenligen
tilhører jeg Gjennemsnittet. Og her er det, jeg har
arbejdet for Uro i Retning af Inderliggjørelse.«

Hvorledes stod nu Kierkegaard til sin Samtid med dette
sit Arbejde for kristelig Uro og Inderliggjørelse? Man
kan let tænke sig, at Forfatterskabets Hensigt kun
havde Interesse for de Faa, og at end Færre kunde
følge dets Tanker i Dybden eller være fuldt orienterede
i dets Plan, medens dens Usædvanlighed var paafaldende
for saamange des Flere og Forfatterens stærkt omtalte
personlige Liv en Særhedens Udfordring for Mængdens
Spot. Ene med sine Overvejelser af dette Forhold, klager
Kierkegaard ofte over sin Stilling til Tiden og Stedet;
vi anføre af Dagbogsoptegnelserne fra Aaret 1847, da han
stod paa sit Forfatterskabs

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0393.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free