Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Højdepunkt, nogle herhen hørende Betragtninger, som
paa eengang belyse Samtidens Tilstand og ved Reflexlys
fra denne Skildring atter tydeliggjøre visse Træk i
den Betragtendes Personlighed: »Der er dog aabenbart
ubeskrivelig lidt Religieusitet i Danmark. Dette er
ganske naturligt. Tyve Fredsaar, almindelig Velstand,
omtrent Ligelighed imellem alle Stænder, et lille
bitte Land, hvor vi Alle kjende hinanden: der maa
Menneske-Frygt og Generthed, og det at være som de
Andre, og det, at det er saa flaut ikke at være ganske
som de Andre, det maa være det Herskende. Men dette er
just al sand Religieusitets værste Modsætning, dens
arrigste Fjende. - Ganske simplement udvortes er jeg
i Danmark eneste i mit Slags: saa lille er Landet. Et
uafhængigt Menneske, og som dertil har Forudsætninger
til at kunne beskjæftige sig med Aands-Interesserne,
og som saa gjør det. Medens jeg nu ydmygt maa takke
Gud for denne min Begunstigelse, saa er den ganske
ligefrem i en anden Forstand min Forbandelse, thi
dette er mit Martyrium. Danmark er en Kjøbstad. Men
den Misundelse og Smaalighed og Dumhed, der kan
trives i en Kjøbstad, kan naturligvis ikke taale, at
der lever et Menneske, som er saaledes begunstiget,
naar han da, vel at mærke, ved at anvende sit Otium
vel giver denne Begunstigelse Relief; thi spillede,
svirede og horede jeg, saa blev jeg ikke Martyr
i Kjøbenhavn. - Selv de faa udmærkede Mænd, med
hvilke jeg lever og som jeg agter og anslaaer højt,
de kunne da egenlig ikke ganske forstaa mig. Ikke
fordi de dertil mangle Evner, endnu mindre Kundskaber
(thi der er dem, som jeg i denne Henseende glad og
beundrende bøjer mig for). Men fra tidlig Tid have de
maattet være bekymrede for Udkommet, og derved har
deres Sjæl faaet en indskrænkende Begrændsning, de
have aldrig faaet det frie og i Evighedens Forstand
hensynsløse Blik paa Livet, som er mit Fortrin, og
min Ulykke, da jeg skal leve i Danmark. - Pøbelen
og Smaahedsaanden har Magten i Danmark og faaer
den mere og mere, bliver den offentlige Mening. De,
der kunne øve nogen Magt, blive bange og trække sig
tilbage. Alt bliver ugudelig, fræk Verdslighed. -
At Danmark er et lille Land, hvor der intet er at
tjene for en væsenlig Forfatter: det vidste jeg,
førend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover,
skal heller ikke - om det end er tungt nok, at jeg,
hvis jeg havde levet i et stort Land, vilde have
tjent en anseelig Formue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
