Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Søren Kierkegaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den Tid, i hvilken jeg har sat Penge til, for at
leve som Forfatter. At Danmark er et lille Land, hvor
der selvfølgelig kun kan være ganske enkelte Læsere
for en væsenlig Forfatter, det vidste jeg, førend jeg
begyndte; jeg har aldrig klaget derover, skal aldrig -
min Sag har beskjæftiget mig i den Grad, at jeg ikke
behøver mange. At Danmark (in specie Kjøbenhavn) er
et lille Sted, hvor der er megen Bysnak om Enhver,
der er Noget: det vidste jeg, førend jeg begyndte;
jeg har aldrig klaget derover, skal aldrig, hvor
meget end mit Navn og mit Hjerte og min Karakter
blev overvrøvlet. Men at jeg, fordi jeg højmodigt
gjorde et alvorligt Skridt for dog at rive Samtiden
ud af det Pøbelagtighedens og Menneske-Frygtens
Tyranni, hvorunder - Pøbelen befinder sig vel, at jeg
derfor skal være, hvad der er dobbelt pinagtigt i en
Kjøbstad, berøvet almindelige Menneske-Rettigheder,
mishandlet hver Dag af Forhaanelser, være et usselt
Legetøj til Morskab for endog Skolebørnene: det
kunde jeg ikke vide forud, det beklager jeg mig
over. Men det bliver ogsaa Danmarks Undergang, ikke
fordi jeg er noget saa stort, men et Land, hvori
dette kan hændes et Menneske, er eo ipso ophørt at
være et Land. Pressens Misbrug har egenlig sprængt
Danmark. Danmark var saa lille, at det til Nød og
Neppe kunde være et Land, men nu er det sprængt. Der
skrives ogsaa neppe en Bog mere - men Pøbelblade
triumfere. Det er gaaet Danmark, som hvis en lille
Jolle fik sig et Maskineri, der passede til et stort
Dampskib: ved Hjælp af Maskineriet gik det isænk.«
Men selv af dem, der forargedes over Personen og ikke
havde nogen Sympathi for hans Gjernings ledende Tanke,
maatte det dog indrømmes, at man her havde med en ganske
ejendommelig Forfatter-Individualitet at gjøre, og at
han til Raadighed for sine Ideer havde en saa mangesidig
uddannet Stil, at dansk Prosa ikke hidtil havde kjendt
Mage til Art og Omfang af Fremstillingsgave. Efter en
Dithyrambe til Pris for Stilen, særlig i »Forførerens
Dagbog« og i Symposiet i »Stadierne«, henpeger G. BRANDES
paa Foredragets Uensartethed i den samlede Produktion.
»Den reneste Lyrik er her blandet med en filosofisk
Terminologis skjæreste Abstraktioner. Billeder saa varme
og sandselige, som havde Christian Winther undfanget dem,
vexle med Skoleord saa tørre, som vare de indforskrevne
fra et eller andet nordtydsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
