- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
367

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opbyggelige Hymnes Region. Det kan ske kjønt og
naturligt som i følgende Strofe, der nærmest
applicerer Folkevisens Ord og Vendinger paa
Omskrivningen af den 45. Davids-Psalme:

Du [o: Christus] ruster Dig kun og gaaer i Slag
for Sandheds og Mildheds gode Sag,
thi høres med Fryd i Fruer-Bur
dit Skjolde-Brag og din Kæmpe-Lur,
ja, alle smaa Piger ved Belt og Sund
skal synge med Fuglen i grønne Lund
din favre Kæmpe-Vise;
med Sejr i Haand og Sejr i Fod
og Sejr i hvert et Ledemod
Du skinner, fuldværd at prise.

Det kan ogsaa tage sig ud nærmest som en uskadelig
Grille, som naar i Troesbekjendelses-Digtet
(Sangværkets Nr. 45) Christus siges at være nedfaret
»til Helhjem«. Men paa andre Steder kan Jargon’en
fra en mindre ædel Forestillingskreds virke som en
Smagsforsyndelse ved sin grelle Forbindelse med det
høje Emne. Kan der endnu disputeres om Smagens Art
i et Billedsprog som dette:

Kong Christus den Første regjerer endnu
som Enevolds-Drot af Guds Naade,

der let fører Tanken videre til Forestillingen om et
himmelsk Monarki med konstitutionel Forfatning, saa
vil sikkert en finere poetisk Sands ubetinget stødes
ved en Skildring af Jesu Barndom som i følgende Strofe
med dens Skole-Interieur og dens plat nøgterne
Slutningsbemærkning:

Vor Herre var saa englemild,
som Man sig knap kan tænke,
var ej som andre Drenge vild,
sprang ej paa Bord og Bænke,
var glad i Vaar og glad i Høst,
sin Moders Haab, sin Moders Trøst,
især da hun blev Enke.

Medens Grundtvig i sine bedste Digte, baade de
religieuse og de verdslige, ofte raader over Udtryk for
Tanken, der ere ligefrem sublime i deres Prægnans, ikke
at tale om deres overraskende Nyhed og Friskhed, mattes
Indtrykket andre Steder snart af en indtil Uforstaaelighed
sammenskruet Billedmasse, snart af en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free