- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Tredie Bind /
370

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grundtvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vundet mange Tilhængere i den yngre Slægt ogsaa i
Danmark«. (Se Sv. Grundtvigs Forord til »Mands Minde«).
En anden Cyklus af Foredrag holdt Grundtvig — der
imidlertid paany var indtraadt i Statskirkens
Tjeneste som Præst ved Vartov, i hvilket Kald han
virkede til sin Død — i Vinteren 1843—44 paa Borchs
Kollegium og udgav dem 1844 under Titlen »Bragesnak
om græske og nordiske Myther og Oldsagn«, aandfulde
»Causerier« om de nævnte mythologiske Emner, anvendte
paa Historiens og særlig Nordens Forhold, men skæmmede
af nogen Selvbehagelighed og en hyppig tilbagevendende
Koketteren med »Dannekvinden«. Af hans øvrige Skrifter
maa nævnes det kirkelige Sagakvad »Kristendommens
Syvstjerne
«, »Kristelig Børnelærdom« samt det senere
(1871) udgivne kirkehistoriske Arbejde »Kirkespejl
eller Udsigt over den kristne Menigheds Levnedsløb«.
Men forøvrigt begynder nu Grundtvigs poetiske og
historiske Forfatterskab at træde i Skygge for hans
mere umiddelbare Deltagelse i det praktiske offentlige
Liv, hvor han dels virkede for Gjennemførelsen af sin
Højskoletanke, som lige i Christian VIII.s sidste
Levedage syntes at skulle tage et afgjørende Skridt
fremad ved Oprettelsen af en »Real-Højskole« i Sorø
med »Kursus for højere og mere fuldendt
realvidenskabelig Uddannelse«, dels optraadte i den
politiske Kamp som Taler paa den grundlovgivende
Rigsforsamling og paa en lang Række af Rigsdage, som
Forfatter ved Udgivelsen af Ugebladet »Danskeren«
(1848—51), førende Ordet for Nationalitetens Ret og
Forfatningens Brug i frisindet Aand, særlig paa de
kirkelige Omraader, som laa hans Interesse nærmest
(Sognebaandets Løsning, Valgmenighedsloven).
Grundtvig benyttede her den nyskabte Situation i sine
Livstankers Tjeneste, uden at lade sig binde af
tidligere Udtalelser, i hvilke han havde erklæret sig
for en udpræget Tilhænger af Enevoldsmagten, som f. Ex.
i en 28. Maj-Tale 1841, hvori det hedder med Hensyn til
Ønsket om de raadgivende Stænders Omformning til en
besluttende Folkerepræsentation: »Jeg finder det ganske
upaatvivleligt, at vi vilde faae en mageløs ypperlig
Regjering, naar vort Folkeraad enten ganske eller dog
for største Delen bestod af høj vise, upartiske,
uegennyttige, lydesløse, ufejlbare, fuldkomne Skabninger
med »afgjørende Stemme«, men da vi nu hverken har eller
kan øjne mindste Udsigt til at faae en saadan Engleskare
samlet, men maa finde det højst rimeligt, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:52 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/3/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free