Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oehlenschläger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilket sidste han, i Forudfølelsen af sit Skjaldskabs
nære Ophør, endte med de Ord:
»Gamle Skjald om gamle Nordens Helte sang for sidste
Gang.«
Paa Oehlenschlägers halvfjerdsindstyveaars Fødselsdag,
den 14. Novbr. 1849, samledes en stor Kreds af
Hovedstadens udmærkede Mænd med ham for at bringe ham
en festlig Tak for hans Livs Gjerning. Kong Frederik
VII. hædrede ham paa denne Dag med Dannebrogsordenens
Storkors, og selv sad Digteren som en Konge blandt
sine Høvdinger, modtagende de yngre danske Digteres
Hylding som den, der var gaaet i Spidsen for dem alle
med den gjenfødte Digtekunsts Banner højt hævet som
Kampmærke. Da han traadte ind i Festlokalet, hvis ene
Væg beklædtes af en stor Komposition af Marstrand,
forestillende Ægirs Gjæstebud i det Øjeblik, da den
vrede Thor jager den spottende Loke ud af Gudernes
Samlag, modtoges han med en Sang af OVERSKOU, hvori
det hedder:
Kraften Du kaldte i Norden tilbage,
oplued Modet for Prøvelsens Dage,
gjenfødte Danmark i Sprog og i Aand!
Svea til Dan Du forsonende førte,
slukkede Hadet, til Venskab dem rørte;
mens dine smeltende Sange de hørte,
knytted Du Enigheds løsnede Baand!
HAUCH sang:
Hver en Alder har vi skuet i dit Digterspejl,
den, som end i Tidens Bølger gaaer for fulde Sejl,
den, som under Myrther blunder,
den, som snart mod Graven stunder,
den, som end i Vuggen hviler
og til Sorgen smiler.
Elskovs Fryd og Suk og Klage,
længst af Verden glemt,
Visdoms gamle dunkle Lære, bag et Billed gjemt:
Sandhed, skjult bag Tidens Strømme,
Nordens Kraft og Østens Drømme,
høje Glimt fra Oldtids Dage
kaldte Du tilbage.
I H.P. HOLSTS Sang fremmanedes det alvorlige Billede af Krigen
og Kampen for vort Sprogs gamle Grændseret; »Sangens sejrende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
