Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg: Clara Raphael
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1872 et arbejdsomt og opofrende Liv, som er skildret af
hendes Slægtning MARGRETHE FIBIGER i Bogen »Clara Raphael-
Mathilde Fibiger. Et Livsbillede med Portrait«, 1891.
»Clara Raphael« er Skildringen af »den uforstaaede
Kvinde«, der higer imod en Frigjørelse, som skal aabne
hendes Evner en værdigere Tumleplads end Kvindens
hjemlige. Hun er idealistisk anlagt og, som et Barn
af sin Tid, i høj Grad nationalt vakt: »den 21. Marts
[1848] oprandt et nyt Liv for hende«, og »med sit
Fædreland fik hun Troen paa Gud«! Idet Clara stilles
i forskjelligartet Modsætningsforhold til de landlige
Omgivelser, blandt hvilke hun virker som Lærerinde,
udvikles de nu saa bekjendte, men dengang ved deres
Nyhed frapperende Krav til Udviklingen af Kvindens
sande Personlighed, til Bruddet med en hæmmende
Samfundskonvention - »Damernes Emancipation«, som
det endnu kaldes i denne Forløber for den kvindelige
Frigjørelses Litteratur. Imod Kjærligheden hævdes
Ideen som Kvindens rette Ledestjerne, og som Program
for en saadan ideel Virken opstilles Schillers Ord
i »Die Jungfrau von Orleans«: »En ren Jomfru kan
udrette alt Herligt paa Jorden, naar hun modstaaer
den jordiske Kjærlighed«. Overensstemmende med
dette Program afviser Clara den ædle unge Baron
Axels Bejlen, skjøndt hun elsker ham: »Havde jeg
elsket ham paa samme Maade, som jeg elskede Gud,
saa kunde jeg blevet hans Hustru og dog blevet mit
Løfte tro. Men denne berusende Følelse, hvori man
taber sig selv, den er ikke ren, den er afgudisk og
tilintetgjørende«. Der arrangeres da et Kompromis,
idet Clara indgaaer paa at blive Axels »Hustru for
Verden«, hans evige Forlovede. Med denne hysteriske
Situation ender Meddelelsen om Claras Skjæbne.
Skriftet affødte en saa livlig litterair Debat, at
GOLDSCHMIDT - der kølnede den moderne Heltindes
overophedede Temperatur med en forfriskende
Nøgternheds Vandstraale - med Rette kunde udtale
sin Forundring over, at »Clara Raphael skal være det
Værk, der æsthetisk beskjæftiger det danske Samfund,
medens Rigets Skjæbne afgjøres«. Henved et halvt
Aar varede Fejden, der bl. A. førtes af den unge
RUD. VARBERG, af J.C. GERSON (under Mærket »en
ung Hustru«!), Frk. PAULINE WORM, MAGNUS EIRIKSSON
(»Theodor Immanuel«), FR. DREIER (»Peter Vandal«,
se S. 340) og GRUNDTVIG. Dens Gang er beskrevet af
FR. BAJER i »Klara-Rafael-Fejden«, 1879.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
