Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - J. L. Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til videnskabelige Arbejder og - ikke mindst - i den
praktiske Virksomhed som Theatrets Chef, der overdroges
ham 1849 og som han røgtede til 1856, et i den danske
Theaterhistorie pinligt Tidsrum, da vor kyndigste
Smagsdommer i Spidsen for vor nationale Skueplads
indefra og udefra modarbejdedes som en Person, der ikke
var sin Stilling voxen, og da just Nationalitetens
Forkæmpere i Pressen med den i politisk Strid saa let
udviklede Hukommelsens Korthed syntes at have glemt,
hvad denne Digter for mindre end en Menneskealder siden
havde grundlagt som Støtte for vor ægteste nationale
Digtning og særlig for den Scene, fra hvilken han,
vistnok med en Filosofs medlidende Smil, nu omsider
trak sig tilbage til sine kjære astronomiske, optiske
og akustiske Studier. Enkelte ironiserende Bladartikler
og en fint snertende Brochure om Privattheatrenes
Privilegier (1859) vidnede endnu om hans Vids usvækkede
Saltholdighed, og en ikke mindre kaustisk Satire over
Forholdene, som de havde udviklet sig ham og Samtidens
Ordførere imellem, aabenbarede sig i den Omstændighed,
at han 1857 til Offentliggjørelse af sit skjønne Digt
ved Ungdomsveninden Adelaide Bombelles’ Død valgte -
Adresseavisen.
Under et Sommerophold paa Herregaarden Bonderup
ved Ringsted døde Heiberg den 25. August 1860.
Til sidste Stund hans Tankes Ild
var mild og lys, og uden Smerte
gik Dødens Engel venligt til
og slukkede den klare Kjerte -
sang CHR. WINTHER faa Maaneder efter i et Digt, der
ledsagede en Gave af Heibergs Buste, og hvori det
fremdeles hedder:
Da han var ganske ung, man saae,
han mer end mangen Gammel vidste;
og hvis det kommer an derpaa,
saa blev han ung indtil det Sidste.
Ja, han var ung! Du maa ej tro,
han sad forsagt og næred Sorgen;
hver Aften lagde han sig fro,
og frejdig vaagned han hver Morgen.
Han var besindig, fin og kjæk;
se Mundens Smil og læs i Øjet!
Var man forknyt, i disse Træk
man kunde se sig selv fornøjet.
Fra disse Læber aanded Sang
saa sød, at Taaren maatte stige;
naar deres kjække Latter klang,
saa krøb i Skjul det Taabelige.
1861-62 udkom J.L. Heibergs poetiske og prosaiske Skrifter i to
Rækker, hver paa elleve Bind. I Hundredaaret efter hans Fødsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
