Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theaterembede, som han bedre kunde bestride. Sin
Virksomhed som Romanforfatter fortsatte han 1853 med
»Robert Fulton«, hvorefter 1860 fulgte Behandlingen
af et Emne fra den franske Revolutions Tid i »Charles
de la Bussière« og 1864 et gammelnordisk romantisk
Livsbillede, »Fortælling om Haldor«, med en klar og
kunstfuld Efterdigtning af Sagastilen, endelig 1869
Novellen »Bellman«, som udgjorde en Del af de »Nye
Digtninger«, hvis øvrige Indhold dannes af en Række
for Størstedelen fortrinlige lyriske Digte. Thi i
Hauchs poetiske Udviklingsgang kan den Mærkelighed
iagttages, at den lyriske Stemning hos ham bliver
dybere og fuldere, dens Udtryk klarere og skjønnere,
alt som Aarene skride frem; han er i sin høje
Alderdom som en Sangsvane, hvis brede, skinnende
Vingefang kløver Luften med harmonisk afmaalte Slag
for at bære frem mod det højeste Maal. Med en sublim
Skjønhed, som var en frydelig Overraskelse for den
danske Læseverden, lagde denne Hauchs anden og
fyldigere Digterungdom sig for Dagen i de 1861
udkomne »Lyriske Digte og Romancer« — »den grønne
Bog«, som Chr. Winther kaldte den i sit Takkedigt:
Den grønne Bog er for mit Øje
lig Vaarens friske, bløde Høje
med Duft af Urter og af Træer,
og seer jeg paa den rigtig nøje,
staaer Alt i Ungdoms Rosenskjær.
Den grønne Bog skal have hjemme
her ved min Barm, at jeg kan glemme,
hvad Tiden bringer Sygt og Tungt;
jeg bader Hjertet i dens Stemme,
saa det sig føler sundt og ungt!
der, hvor Morgenstjerner drømme nær ved Lysets Hav,
og hvor Himlens Aander svømme langt fra Tid og Grav;
Naturens ædle Dyrker begjærer ej den Krands,
der falmer i Tidernes Vande,
han agter kun og ønsker og søger den Glands,
der lyser fra Evighedens Strande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
